Vælg Side

Bedste badeponcho 2026 – fire modeller testet til vinterbadning

OBS! På bedstefamilieliv.dk tester vi selv alle produkter og anmeldelserne er baseret på egne erfaringer. Vi skal dog gøre opmærksom på reklame, da vores købsorienterede links giver os en mindre kommision, når du køber produkter via dem. På den måde støtter du vores arbejde med flere ægte anmeldelser på bedstefamilieliv.dk. Tak fordi du læser med! 

Bedste badeponcho 2026 – vi har testet 4 modeller til vinterbadere

Der findes et øjeblik i vinterbadning, hvor man bare gerne vil have det rette udstyr: de to minutter efter du har været i det iskolde vand. Du mærker blodet bruse i kroppe, men vinden er også kold mod den våde hud og du vil gerne bevare den brusende fornemmelse i kroppen så længe som muligt. Det er lige præcis der, en god badeponcho gør hele forskellen. En badeponcho til vinterbadning, der både tørrer og understøtter den indre varme, der bruser i kroppen. Derudover må den også gerne have en god længde, så den er nem at skifte tøj under.

Vi har testet fire forskellige badeponchoer over sommeren ved søer og ved havet i både solskin og i bindende vesterhavs blæst efter et dyp i havet. Og vi ved helt sikkert hvilken badeponcho, vi glæder os til at tage på, når vinteren igen byder på vinterbadning i slush ice.

Herunder får du vores ærlige anmeldelser af badeponchoer til vinterbadning.

Top 4 bedste badeponchoer

Hurtig oversigt — hvis du har travlt

  • 1 Bedst i test Badeponcho Skagen til voksne — VinterBaderen Markedets mest gennemførte badeponcho. Tyk, blød bomuld der suger og varmer, lange justerbare ærmer og en gennemtænkt maveslomme med skjult lynlåsrum til mobil og pung. Den eneste af de fire, vi virkelig kunne putte os i efter en tur i bølgen blå. Fra 799 kr. Køb her
  • 2 Bedst til børn Badeponcho Skagen til børn — VinterBaderen Samme lækre bomuldskvalitet som voksenudgaven, syet af restmaterialet fra produktionen. Barnet kan selv tage den på og af, og hænderne er frie med det samme. Fra 349 kr. Køb her
  • 3 Bedst til prisen SURFMORE Ocean badeponcho — bomuld Solid bomuldsponcho, god efter en surf-session — men det store logo og de manglende detaljer gør, at den ikke rammer alle. Fra 499 kr. Køb her
  • 4 Bedst til rejse Watery badeponcho til voksne — microfiber Tynd, let og hurtigttørrende. Fylder næsten ingenting i kufferten. Men den varmer ikke en kold vinterdag — det skal du vide, inden du køber. Fra 256 kr. Køb her

Testvinderne

bedste badeponcho

Skagen badeponcho

BEDST I TEST

Barn iført turkis badeponcho Skagen på stranden efter badning

Skagen børne badeponcho

Bedst til børn

badeponcho

SurfMore badeponcho

Bedst til prisen

rejse badeponcho

Watery badeponcho

Bedst til rejse

LÆS OGSÅ

infrarødt saunatæppe

Test af Infrarødt saunatæppe → Find de bedste infrarøde saunatæpper

bedste måltidskasser

Test af måltidskasser → Se top 5 bedste måltidskasser 

bedste robotstøvsuger med gulvvask

Test af robotstøvsuger med gulvvask → Se testvinderne her

🌿 Anmeldelser af top 4 bedste badeponcho

Kvinder iført Skagen badeponcho efter vinterbadning - vises i to længder 125 cm og 140 cm ekstra lang vist side om side
Vinterbaderen Skagen poncho

BEDST I TEST

  • Gennemført dansk design
  • Blød og lækker “putte” agtig
  • 100 % bomuld i hamam- og frottévævning, der både tørrer og varmer
  • Hurtigtørrende materiale med høj sugeevne
  • Lange, justerbare ærmer — den eneste i testen med rigtige ærmer
  • Gennemgående mavelomme med skjult lynlåslomme indeni til mobil og pung
  • Unisex – fåes i tre størrelser plus to længder
  • Den dyreste, men også den mest gennemførte

Vinterbaderen Badeponcho Skagen — Bedst i test

Skagen-ponchoen er uden tvivl markedets lækreste og mest gennemførte badeponcho. 

Kvaliteten mærkes med det samme. Stoffet er blødt og tykt og det suger virkelig godt. Der er ikke sparet på bomulden, og det er præcis derfor, den holder en dejligt varm efter en tur i bølgen blå. Hvor de tyndere modeller får dig tør, får den her dig både varm og tør

De lange ærmer er et kæmpe plus. Det er faktisk den enkeltdetalje, vi savner mest, når vi bruger en af de andre. Med ærmer kan du stå og drikke kaffe bagefter uden at have armene inde under stoffet — og du kan justere dem, så de passer til din egen armlængde. Ingen af de tre andre ponchoer i testen har rigtige ærmer.

Lommeløsningen er gennemtænkt. På maven sidder en gennemgående midterlomme, hvor der er plads til begge hænder. Inde i den finder du en skjult lomme med lynlås. Mobil, nøgler og pung ligger trygt — også når du bøjer dig ned efter en badesko. Smart, og noget vi bruger hver eneste gang.

Standard eller ekstra længde? Vi har testet begge

Skagen fås i to længder, og vi har testet dem begge. Standardmodellen er 125 cm fra skulderen og ned, mens den ekstra lange er 140 cm. På skrift er det 15 centimeter. I virkeligheden er det forskellen på, om ponchoen slutter lige under knæet eller går næsten ned til anklerne – alt efter hvor høj du er. 

Vi har taget billeder af de to længder ved siden af hinanden, så du kan se forskellen frem for at gætte ud fra måleskemaet. De dejlige damer på billedet er begge ca. 180 cm høje. Den blå er alm. længde og den beigefarvede er med ekstra længde.

Vores anbefaling: er du under cirka 175 cm er standardlængden rigelig. Er du høj, er den ekstra lange pengene værd. Men det er nok også lidt en smagssag, hvor lang man ønsker den skal være.

✅ Fordele:

  • Tyk, blød bomuld der både suger og varmer
  • Gennemtænkt design
  • Lange, justerbare ærmer
  • Skjult lynlåslomme til mobil og pung
  • Rigtige størrelser — ikke blot one-size
  • Længde nok til at klæde om under

⚠️ Ulemper:

  • Kvalitet koster
  • Bomuld er lidt tungt og fylder i tasken
  • Længere tørretid end microfiber

🌟 Bedst til:

Dig, der ønsker en varm badeponcho med lange ærmer og “putte” følelse i høj kvalitet. Perfekt badeponcho til vinterbadning.

[REXULTZ id="11996"]

Detaljer på Skagen badeponcho

På billedet ses nogle af detaljerne på Skagen badeponchoen fra Vinterbaderen: Den skjulte indvendige lomme og broderede detaljer. Derudover vises de to længder. Den ekstra lange badeponcho ses i beige (modellen er ca. 180 cm høj) og i blå i alm. længde (her er modellen ca. 165 cm).

badeponcho vinterbadning - Skjult lynlåslomme inde i maveslommen på badeponcho Skagen
damprenser

Skagen badeponcho til børn

Bedste badeponcho til børn

  • Dansk design – blød og lækker “putte” agtig
  • 100 % bomuld i hamam- og frottévævning, der både tørrer og varmer
  • Hurtigtørrende materiale med høj sugeevne
  • Holdbare materialer, der kan gå i arv

VinterBaderen Skagen – Bedste badeponcho til børn

Børneudgaven af Skagen badeponcho er syet af det overskydende materiale fra voksenproduktionen — altså nøjagtig samme bomuldskvalitet, bare i børnestørrelser. Det kan man mærke. Den er lige så tyk og lige så blød og “puute” agtig. Og den bliver ikke slatten efter tredje vask.

Det store hit hos os er selvstændigheden. Ponchoen har brede ærmer eller ingen lynlåse eller badekåbe-bånd, som barnet skal kæmpe med — den ryger bare over hovedet, armen i og så er hænderne frie. Ingen forældre der står og forsøger at svøbe et koldt, utålmodigt barn ind i et håndklæde, som det alligevel taber to sekunder senere. Det lyder banalt. Det er det ikke, når man har fire børn og til tider seks hænder for lidt.

Længden er tænkt til at slutte midt på skinnebenet, så tjek målene mod dit barns højde: str. 122 er 80 cm og 134 er 90-110 cm. Overvej at gå én størrelse op, hvis du vil have plads til at klæde om under den — og til at den kan holde en sæson mere.

✅ Fordele:

  • Samme lækre bomuldskvalitet som voksenmodellen
  • Barnet kan selv tage den på og af
  • Hætte og lomme foran
  • Høj kvalitet – kan gå i arv til mindre søskende
  • Upcycling af restmateriale

⚠️ Ulemper:

  • Farve- og størrelsesudvalget skifter, fordi den syes af restmateriale

🌟 Bedst til:

Dig, der vil have det bedste til dine børn. Perfekt at have med på stranden.

[REXULTZ id="11998"]
SURFMORE Ocean badeponcho i navy bomuld med logo på brystet

Surfmore badeponcho

Bedst til prisen

  • 100 % langhåret bomuld
  • Vejer 615 gram
  • One-size – måler 75 × 110 cm — ingen valg af længde eller pasform
  • Lommer foran, men korte ærmer og ingen lynlåslomme
  • Stort SURFMORE-logo på brystet
  • 2 års garanti og 100 dages returret

SURFMORE Ocean badeponcho — bedst til prisen

Her bliver vi nødt til at være ærlige, også selvom det ikke er den mest flatterende anmeldelse: den her poncho taler bare ikke til mig.

Måske er den fin til surfere, men ikke til mig som vinterbader. Materialet er langhåret bomuld, den vejer 615 gram, og den gør sit arbejde — man kan skifte tøj under den (hvis du ikke er alt for høj, og den holder varmen nogenlunde. 

Men det store SURFMORE-logo er ikke min smag. Som kvinde føler jeg mig som en vandrende reklamesøjle med det store logo på brystet. Men igen tænker jeg at den appelerer lidt mere til surfer segmentet. Kvaliteten er tyndere og den har korte ærmer og er kun 110 cm lang – alt markant kortere end Skagen-modellen. Derudover savner vi den skjulte lynlåslomme som Skagen modellen har. 

Skal du bruge en poncho til at skifte i efter surf eller SUP, og er du ligeglad med logoet, er den et fornuftigt køb. Leder du efter noget, du har lyst til at bruge gennem hele vinteren, vil vi anbefale Skagen badeponchoen i stedet.

✅ FORDELE:

  • Rigtig bomuld til en fair pris
  • Fungerer godt til omklædning efter surf

⚠️ ULEMPER:

  • Meget stort logo — smagssag
  • Korte ærmer og ingen indvendig lynlåslomme
  • One-size, ingen størrelse eller længdevalg
  • Kun 110 cm lang

🌟 BEDST TIL:

Dig, der sporty og ikke skræmmes af store logoer og bare gerne vil have en prisvenlig badeponcho, man kan varme sig i og skifte tøj under.

[REXULTZ id="11999"]
Watery badeponcho til voksne i microfiber

Watery badeponcho

Bedst til rejse

  • Tynd og hurtigttørrende
  • Fylder og vejer næsten ingenting i kufferten
  • 85 % polyester og 15 % polyamid
  • One-size, 80 × 105 cm — kortest i testen
  • Meget korte ærmer eller ingen lommer
  • Billigst i testen, men varmer ikke nok på en kold vinterdag

Watery badeponcho i microfiber — bedst til rejse

Den her er nem at vurdere, fordi den er tydelig i sit formål. Watery-ponchoen er lavet i meget tyndt microfiber og det er perfekt, hvis du skal pakke let. Den fylder næsten ingenting, den vejer ingenting, og den tørrer lynhurtigt. Til en ferie, hvor kufferten i forvejen er fuld, er det en klar en fordel, som ingen af bomuldsponchoerne kan matche.

Men den har på ingen måde samme putte- og hyggefølelse som Skagen-modellen. Man kommer op af vandet, får den på — og står stadig og fryser. Den tørrer dig, men den varmer dig ikke. På en kold vinterdag er det simpelthen ikke nok, og det er ikke vores anbefaling af bruge den til vinterbadning. Til gengæld er den fantastisk en sommerdag ved vandet eller når der skal pakkes let til svømmehallen. Vi synes især den er lækker at bruge til børn, der lige hurtigt skal have noget over sig, som ikke falder af ved bevægelse.

Med 105 cm i voksenstørrelsen er den også korteste badeponcho i testen, og der er hverken ærmer eller lommer. Køb den som rejse badeponcho eller som badeponcho til børnene en sommerdag.

✅ Fordele:

  • Fylder og vejer næsten ingenting
  • Tørrer meget hurtigt
  • Klart den billigste i testen
  • Kan bruges som stort håndklæde

⚠️ Ulemper:

  • Varmer ikke på en kold vinterdag
  • Ingen ærmer, ingen lommer
  • For kort til høje voksne at skifte under
  • Syntetisk føles mindre lækkert mod huden

🌟 Bedst til:

Dig, der ønsker en rejse badeponcho, der ikke skal fylde ret meget i kufferten.

[REXULTZ id="12002"]

Sammenligning: de fire badeponchoer side om side

Model Materiale Længde / str. Ærmer Lommer Pris Bedst til
Skagen — voksenVinterBaderen.dk 100 % bomuld
hamam- og frottévævning
125 cm (140 cm i ekstra lang)
XS/S, M/L, XL/XXL
Lange, justerbare Mavelomme + skjult lynlåslomme Fra 799 kr. Vinterbadning året rundt
Skagen — børnVinterBaderen.dk 100 % bomuld
(upcycled restmateriale)
80-110 cm
str. 122 - 150
3/4 brede ærmer Lomme foran Fra 349 kr. Børn ved stranden og i koldt vand
Ocean badeponchoSurfmore.dk 100 % langhåret bomuld 110 cm
one-size (75 × 110 cm)
Korte ærmer til albuen Lommer foran Fra 499 kr. Surf og budget
Microfiber badeponchoWatery.dk 85 % polyester
15 % polyamid
105 cm
one-size (80 × 105 cm)
Meget korte Ingen Fra 256 kr. Rejse og sommerbrug

← Swipe til siden for at se hele tabellen

Bedst til … — find den rigtige badeponcho til dig

Bedst til vinterbadning

Skagen badeponcho til voksne. Tyk bomuld, lange ærmer og længde nok til at holde vinden væk fra benene. Er du høj, eller vil du kunne klæde helt om under den, så vælg varianten med ekstra længde på 140 cm.

Bedst til børn

Skagen badeponcho til børn. Samme kvalitet som voksenmodellen, og barnet klarer den selv. Gå gerne én størrelse op og mål fra skulderen og ned.

Bedst til budget

SURFMORE Ocean. Ægte bomuld til omkring 500 kroner. Du går på kompromis med ærmer, lommer og størrelsesvalg — men ikke med selve materialet.

Bedst til rejse og sommer

Watery microfiber. Til kufferten, sommerhuset og de lune måneder. Ikke til frost.

Bedst som gave til en vinterbader

Skagen badeponcho til voksne. Den ligner en gave, den føles som en gave, og den bliver brugt. Vil du give noget billigere, er et par neoprensokker eller badesko et bedre valg end en billig poncho — dem findes der mange skuffende af.

Bedst til mænd

Skagen-ponchoen er unisex og fås op til XL-XXL (str. 44/46/48), så den er også vores anbefaling til mænd. SURFMORE-modellen er ligeledes unisex, men one-size — er du høj eller bredskuldret, bliver den hurtigt for lille.

Sådan vælger du badeponcho — 5 ting vi selv kigger efter nu

Da vi startede, troede vi, at en badeponcho mest var et spørgsmål om pris og farve. Efter at have brugt fire af dem både på stranden og efter slush ice er det andre ting, vi kigger på nu:

  1. Materiale afgør, om du bliver varm eller bare tør. Bomuld suger og isolerer. Microfiber tørrer hurtigt og fylder lidt. Til vinterbadning vinder bomuld hver gang.
  2. Længden er vigtigere, end du tror. Under 110 cm bliver det svært at klæde om under ponchoen uden at føle sig udstillet — og dine ben står i vinden imens.
  3. Ærmer eller ej. Med ærmer kan du bruge hænderne, mens du stadig har den på. Uden ærmer bliver ponchoen mest et stort håndklæde med hætte.
  4. En lynlåslomme er guld værd. Nøgler og mobil skal et sted hen, mens du klæder om på en mole. En almindelig åben lomme taber dem.
  5. One-size er sjældent én størrelse. Kan du vælge mellem rigtige størrelser, får du en bedre pasform — og en poncho, du faktisk har lyst til at gå i.

Vores samlede konklusion

Badeponcho Skagen fra VinterBaderen er vinderen, og det er ikke tæt løb. Den er den dyreste i testen, og det er en helt reel indvending — men den er også den eneste, der løser hele opgaven til fulde: at få dig varm, at give dig lov til at klæde om i fred, og at have et sted, hvor din mobil kan ligge trygt imens. Kombinationen af tyk bomuld, lange justerbare ærmer og den skjulte lynlåslomme findes ikke i nogen af de tre andre.

Skal du købe til et barn, er børneudgaven det oplagte valg — samme kvalitet, og barnet klarer den selv.

Er budgettet stramt, får du ægte bomuld for pengene i SURFMORE Ocean. Du skal bare kunne leve med et stort logo og en enklere udførelse.

Og skal ponchoen med i kufferten, er Watery-modellen den eneste, der giver mening — men køb den med åbne øjne. Den varmer ikke en kold vinterdag, og det er ikke et smagsspørgsmål, det er et faktum, vi mærkede hver eneste gang, vi tog den frem i frostvejr.

Vores anbefaling, hvis du kun skal have én: køb Skagen — og vælg den ekstra lange, hvis du er højere en 175 cm og vinterbadning er dit primære formål.

Læs også

Ofte stillede spørgsmål om badeponchoer

Hvilket materiale er bedst til vinterbadning?

Bomuld. Det suger mere vand og isolerer bedre end syntetiske stoffer, og det er den fornemmelse af varme, du er ude efter, når du kommer op fra koldt vand.

Microfiber er et bedre valg, hvis vægt og tørretid vejer tungest — altså til rejse og sommerbrug. Det tørrer dig, men det varmer dig ikke på samme måde.

Hvor lang skal en badeponcho være?

Regn med minimum 110–125 cm fra skulderen og ned til en voksen, hvis du vil kunne klæde om under den. Er du over cirka 175 cm høj, eller vil du have ekstra dækning i vind og frost, findes der modeller i 140 cm.

Til børn måler du fra skulderen og ned og sigter efter, at den slutter midt på skinnebenet.

Hvilken størrelse badeponcho skal jeg vælge?

Vælg samme størrelse, som du bruger i overtøj. Er du i tvivl, så gå op frem for ned — en poncho skal være rummelig nok til, at du kan bevæge armene og skifte tøj indenunder.

Vær opmærksom på, at mange ponchoer kun fås i one-size. Er du høj eller bredskuldret, er en model med rigtige størrelser et bedre valg.

Kan man vaske en badeponcho i maskinen?

Ja. Bomuldsponchoer tåler almindelig maskinvask — følg producentens anvisning på mærket. Microfiber vaskes ved 30 grader eller lavere og må hverken stryges eller renses kemisk.

Undgå skyllemiddel til begge dele: det lægger sig i fibrene og ødelægger sugeevnen.

Kan man bruge en badeponcho hele året?

Ja, men ikke nødvendigvis den samme. En tyk bomuldsponcho er perfekt til vinterbadning og fungerer også fint på stranden om sommeren — den fylder bare en del i tasken.

Skal du på ferie eller pakke let, er en tynd microfiberponcho mere praktisk. Mange vinterbadere ender med at have begge dele.

Er en badeponcho en god gave til en vinterbader?

Ja, og det er en af de gaver, der rent faktisk bliver brugt hele vinteren. Vælg en model i bomuld med ærmer og lomme frem for den billigste — det er detaljerne, der afgør, om den bliver hængende i skabet eller kommer med hver eneste gang.

Badeponcho eller badekåbe til vinterbadning?

Hvad er forskellen på en badeponcho og en badekåbe?

En badeponcho trækkes over hovedet og er åben i siderne, så du kan klæde om under den — det er hele pointen med den. En badekåbe lukkes foran med bælte eller lynlås og fungerer mere som en frakke, du tager på, når du allerede har tøj på eller skal ind i et omklædningsrum.

Kort sagt: ponchoen er til mens du klæder om. Kåben er til bagefter.

Hvad er bedst til vinterbadning — badeponcho eller badekåbe?

Det kommer an på, hvor du bader. Skal du klæde om udendørs på en mole, en badebro eller en strand, vinder ponchoen. Den dækker dig, mens du skifter, og du undgår at stå og balancere på ét ben med et håndklæde om livet i blæsevejr.

Har du adgang til et opvarmet omklædningsrum eller en sauna, er en badekåbe rigeligt — og for mange endda rarere, fordi den er nemmere at gå rundt i og hurtigere at tage af.

Mange vinterbadere har begge dele: ponchoen med ned til vandet, kåben til at sidde i bagefter.

Hvad skal man kigge efter i en badekåbe til vinterbadning?

De samme ting, der gør en poncho god — plus et par stykker mere:

  • Materiale: bomuld eller frotté varmer bedre end tynde syntetiske stoffer
  • Længde: gerne til under knæet, så benene er dækket, mens du sidder ned
  • Hætte: hovedet er der, du taber mest varme, når håret er vådt
  • Lommer: til kolde hænder, nøgler og en termokop
  • Lukning: lynlås er hurtigere end bælte, når fingrene er stive af kulde

Vi har ikke testet badekåber på samme måde som ponchoerne her på siden, så det her er generelle råd frem for en anbefaling af bestemte modeller.

Kan man bruge en almindelig badekåbe til vinterbadning?

Ja, den holder dig varm bagefter. Men en almindelig hjemme-badekåbe er sjældent lang nok, har ofte ingen hætte, og bliver hurtigt gennemblødt, hvis du tager den på direkte over våd hud.

Skal du kun bruge den fra vandet og ind til omklædningsrummet, går det fint. Skal du sidde ude i den bagefter, er en kåbe beregnet til formålet et markant bedre valg.

Læs også…

Bedste måltidskasser

Bedste måltidskasser

Gør hverdagen lettere med nem madlavning og slip for indkøb og planlægning. Vi har testet. Få overblik over de bedste måltidskasser og sammenlign Hello fresh, Skagenfood, Aarstiderne m.fl.

læs mere
Bedste skærebræt 2026

Bedste skærebræt 2026

Vi har testet titanium skærebræt, skærebræt i træ og stål. Se bedste skærebræt 2025 og find det rette skærebræt til dit køkken.

læs mere
Bedste tyngdedyne

Bedste tyngdedyne

Har du eller dit barn svært ved at finde ro? Så kan en tyngdedyne være en idé. Læs anmeldelser af bedste tyngdedyne til baby, børn og voksne

læs mere

Find nemt netop det produkt, du ønsker at læse anmeldelser af:

Copyright © 2026 Bedstefamilieliv.dk

Om forfatteren