OBS! På bedstefamilieliv.dk tester vi selv alle produkter og anmeldelserne er baseret på egne erfaringer. Vi skal dog gøre opmærksom på reklame, da vores købsorienterede links giver os en mindre kommision, når du køber produkter via dem. På den måde støtter du vores arbejde med flere ægte anmeldelser på bedstefamilieliv.dk. Tak fordi du læser med!
Bedste Proteinpulver 2026: Vi har testet 5 proteinshakes – Til sundhed, vægttab og stærke muskler
Lad os bare være helt ærlige: Fordommene om proteinpulver lever i bedste velgående. Mange forbinder det stadig med store bodybuildere i motionscentret, der bunder tykke, kridhvide mælkeshakes fra gigantiske plastikbøtter.
Sådan ser virkeligheden ikke ud i dag og heller ikke hjemme hos os. Vi er en familie midt i livet, hvor vi går op i at holde os i form trods en hverdag fyldt med madpakker, logistik og arbejde. Det er primært min mand, der bruger proteinpulver – han træner og har skruet op for proteinfokus i kosten – men jeg har selv smagt og vurderet hver eneste shake, og vi har begge to taget kreatin dagligt i de seneste måneder (mere om det længere nede).
Vi satte os for at teste markedets mest populære proteinpulver og protein shakes side om side over flere uger, så vi kunne kåre en ærlig bedst i test. Og vi blev klogere undervejs: Selvom den klassiske, cremede milkshake-konsistens kan være lækker en gang imellem, så kan man godt få “milkshake-lede”, hvis man drikker det hver dag. Det var faktisk dén erkendelse, der gav os en helt ny testvinder – en, der har ændret måden, vi tænker proteinpulver på.
Herunder finder du vores testmetode, et hurtigt overblik for de travle, dybdegående anmeldelser af hvert proteinpulver, et “bedst til”-afsnit, og til sidst lidt sundhedsnørderi om, hvorfor protein (og kreatin) bliver vigtigere, jo ældre vi bliver – og hvor meget protein du egentlig har brug for om dagen.
🏆 Top 5 proteinpulver – bedst i test 2026
Her er vores egne testvindere blandt de proteinpulver, vi har prøvet:
- 1 Bedst i test Bodylab Clear Whey – Køb her
- 2 Bedst til prisen Bodylab Whey 100 – se pris
- 3 Bedste premium Optimum Nutrition Gold Standard – se pris
- 4 Bedste veganske Bodylab Vegan Protein Blend – se pris
- 5 Bedst på farten Barebells Protein Milkshake – Køb her
Hurtigt overblik: Det bedste proteinpulver lige nu
Skal du kun købe ét proteinpulver med hjem lige nu, så vælg Bodylab Clear Whey. Den friske, saftevandsagtige konsistens gør, at man rent faktisk glæder sig til at drikke den hver dag – uden at føle sig proppet. Det var den eneste, vi ikke kørte trætte i over tid, og proteinindholdet er helt i top.
Vil du have den klassiske milkshake-følelse til en skarp pris, er Bodylab Whey 100 den sikre allrounder. Og skal det gå stærkt på vej fra arbejde til træning, redder de færdigblandede Barebells dagen.
Sådan har vi testet
Vi tror på, at en anmeldelse kun er noget værd, hvis man rent faktisk har brugt produkterne i hverdagen. Derfor:
- Testperiode: Vi har brugt shakene over flere uger, så vi kunne mærke, hvordan smagen holder over tid – ikke bare den første begejstrede tår.
- Hvem testede: Min mand og flere venner er de primære brugere og drikker typisk en shake i forbindelse med træning eller som proteintilskud i løbet af dagen.
- Sådan blandede vi dem: Vi testede med koldt vand og ofte isterninger.
- Det vi vurderede på: Smag (og om den holder over tid), opblanding/klumper, mæthedsfornemmelse, hvordan maven havde det, og pris pr. portion.
Det er den side-om-side-test, der gør, at vi kan sige noget konkret om forskellen i hverdagen – og ikke bare gengive tallene fra en bagside.
Top 5 bedste proteinpulver (2026):
BEDST I TEST
BEDST TIL PRISEN
LUKSUSVALGET
BEDSTE VEGANSK VALG
BEDST PÅ FARTEN
Bodylab Clear Whey
Bodylab Whey 100
Optimum Nutrition Gold Standard
Bodylab Vegan Protein Blend
Barebells Protein Milkshake
Testvinderne

Bodylab Clear Whey
BEDST I TEST

Bodylab Whey 100 proteinpulver
Bedst til prisen

Optimum Nutrition
Luksusvalget
LÆS OGSÅ

Test af Infrarødt saunatæppe → Find de bedste infrarøde saunatæpper

Test af måltidskasser → Se top 5 bedste måltidskasser

Test af robotstøvsuger med gulvvask → Se testvinderne her

Bodylab Clear Whey
BEDST I TEST
💪 Protein: ca. 86 g pr. 100 g – testens højeste!
🥤 Konsistens: klar og let – som saftevand
😋 Rigtig god smag: frisk og læskende
🎯 Bedst til: daglig brug uden at køre træt i smag og konsistens
Bedst i test: Bodylab Clear Whey proteinpulver
Kort sagt: En genial nyskabelse. Glem alt om tyk, tung mælk – det her smager som en iskold, forfriskende saftevand og indeholder rigtig meget protein pr. portion.
Vi var ærligt talt en smule skeptiske, da vi hørte om “protein-saftevand”. Men efter første tår var vi alle solgt – og det er den, vi selv køber hjem i mange forskellige smagsvarianter. Clear Whey er lavet på rent valleproteinisolat, hvilket betyder, at stort set alt fedt og sukker er filtreret fra, og den er næsten helt laktosefri.
Når man ryster den med iskoldt vand, skummer den op som en fadøl, men efter et minuts tid falder den til ro, og tilbage er en klar, let og læskende drik. Raspberry Rush og Strawberry Lime smager virkelig dejlig frisk. Det var den eneste shake i testen, vi IKKE kørte trætte i over de uger, testen stod på – og det er præcis dén forskel, der afgjorde testen for os. Når man har drukket cremede chokoladeshakes i en uge i træk, føles den her som en forløsning. Perfekt at have med efter en varm træning.
✅ Fordele:
-
Smager frisk, føles overhovedet ikke tung, meget højt proteinindhold, næsten fri for laktose.
⚠️ Ulemper:
-
Skal lige stå 1-2 minutter efter opblanding, så skummet kan lægge sig. Mindre velegnet til smoothies og madlavning end et klassisk pulver.

Bodylab Whey 100
Bedst til prisen
💪 Protein: ca. 75 g pr. 100 g
🥤 Konsistens: cremet milkshake
😋 Rigtig god smag: cremet og fyldig
🎯 Bedst til: budget, smoothies og madlavning
💰 Bedst til prisen: Bodylab Whey 100 proteinpulver
Kort sagt: Danmarks mest populære proteinpulver holder stadig. En perfekt allrounder til en skarp pris.
Hvis du vil have den klassiske milkshake-oplevelse – eller elsker at blende protein ind i morgensmoothien eller havregrøden – så er Whey 100 det rigtige valg. Prisen er fornuftig, og opblandingsevnen er i top.
Ultimate Chocolate smager rigtig godt og føles som en cremet belønning efter en løbetur. Det er den pose, der oftest står fremme i køkkenskabet hos os, fordi den kan bruges til alt – også til proteinpandekager til ungerne i weekenden. Da vi drak den og Clear Whey i samme periode, blev forskellen tydelig: Whey 100 er skøn, men tungere at bunde dag efter dag, hvis man kun blander den med vand.
✅ Fordele:
Rigtig god smag, budgetvenlig, meget alsidig til smoothies og madlavning.
⚠️ Ulemper:
Kan blive lidt tung i længden, hvis den kun blandes med vand.

Optimum Nutrition Gold Standard
Luksusvalget
💪 Protein: ca. 78 g pr. 100 g
🥤 Konsistens: blød milkshake
😋 Markedets mest naturlige chokoladesmag
🎯 Bedst til: chokoladeelskeren og nul klumper
Bedste premium: Optimum Nutrition Gold Standard 100% Whey
Kort sagt: For dig, der vil have den mest autentiske chokoladesmag og nul klumper.
Det her er en international klassiker. Optimum Nutrition har i årevis vundet priser for deres Double Rich Chocolate, og vi forstår hvorfor. Smagen er mindre kunstig og mere afbalanceret end mange billigere alternativer.
Den blander sig ud med det samme – man skal nærmest bare røre rundt med en ske, og der er ingen klumper. Den koster mere end de danske mærker, men kvaliteten følger med. Vores vurdering: Hvis chokoladesmagen er det vigtigste for dig, er den svær at slå.
✅ Fordele:
Sublim opblanding, markedets bedste og mest naturlige chokoladesmag.
⚠️ Ulemper:
I den dyrere ende.

Bodylab vegan protein blend
Bedste veganske proteinpulver
💪 Protein: ca. 70 g pr. 100 g
🥤 Konsistens: lidt tykkere, fyldig
😋 100% plantebaseret
🎯 Bedst til: sart mave og mejerifri kost
Bedste veganske: Bodylab Vegan Protein Blend
Kort sagt: Det bedste valg, hvis du vil undgå mejeriprodukter eller har en sart mave.
Vegansk proteinpulver har historisk haft et dårligt ry for at smage af jord og føles sandet. Men Bodylab har gjort et imponerende stykke arbejde med deres Vegan Protein Blend, baseret på en blanding af ærte-, ris- og havreprotein.
Blandet op med en plantemælk (mandel eller havre) får den en god, fyldig konsistens, og smagen er fint maskeret med chokolade eller vanilje. Den er oplagt til familiemedlemmet med laktoseintolerans eller en mave, der får luft af almindeligt valleprotein.
✅ Fordele:
100% plantebaseret, mild mod maven.
⚠️ Ulemper:
Konsistensen er en smule tykkere/mere kornet end mælkebaseret protein.

Barebells protienshake
Bedst på farten
💪 Protein: 24 g pr. flaske (færdigblandet)
🥤 Konsistens: tyk milkshake – smager fantastisk
😋 Super praktisk i tasken – ingen opvask
🎯 Bedst til: de travle dage på farten
Bedst på farten: Barebells Protein Milkshake
Kort sagt: Ultimativ luksus og bekvemmelighed – smager som en ægte, syndig milkshake.
Nogle gange skal det bare gå stærkt. Man har ikke tid til at måle pulver af eller vaske endnu en shaker op. Her er de færdigblandede shakes fra Barebells en redning. De kan holde sig uden for køleskabet (men smager bedst iskolde), og de smager så godt, at man knap tror på, at de er uden tilsat sukker og pakket med 24 gram protein.
Det er den ultimative luksusløsning til at smide i tasken på vej fra arbejde til træning. Prisen pr. portion er markant højere end pulver, så hos os er det reserveret til de travle dage.
✅ Fordele:
Smager fantastisk, ingen opvask, super praktisk.
⚠️ Ulemper:
Dyrt i længden sammenlignet med pulver.
| Se de bedste priser på Barebells Protein Milkshake her |
Bedst til … (find den rigtige til dig)
- Bedst i det daglige uden at køre træt: Bodylab Clear Whey – den friske smag holder uge efter uge.
- Bedst til budgettet: Bodylab Whey 100 – mest protein for pengene og kan bruges til alt.
- Bedst til chokoladeelskeren: Optimum Nutrition Gold Standard – den mest autentiske smag.
- Bedst til sart mave / mejerifri: Bodylab Vegan Protein Blend – mildest at fordøje.
- Bedst på farten: Barebells – ingen opvask, klar til tasken.
- Bedst til smoothies og madlavning: Bodylab Whey 100 – den cremede konsistens blander sig flot ind.
Det store sundhedsnørderi: Hvorfor er protein så vigtigt, når du er 40+?
Det følgende er almen viden om kost og træning – ikke lægefaglig rådgivning. Er du i tvivl, eller har du helbredsmæssige forhold at tage hensyn til, så tal med din læge eller en diætist.
Når vi rammer 30-40 år, sker der noget med kroppen. Det er biologiske processer, der rammer os alle, uanset køn. Hvis vi vil holde os stærke, slanke og skadesfrie, skal vi skrue på to knapper: styrketræning og proteinindtag.
1. Kampen mod det naturlige muskeltab (sarkopeni)
Forskningen peger på, at vi fra omkring 30-årsalderen helt naturligt begynder at miste muskelmasse pr. årti – og processen accelererer efter de 40. Det kaldes sarkopeni. Gør vi ikke noget, bliver musklerne svagere, forbrændingen falder, og risikoen for skader stiger.
Når du styrketræner, sender du et signal til kroppen om at bevare og genopbygge musklerne. Men kroppen kan ikke bygge mursten uden cement – og cementen er protein (nærmere bestemt aminosyrer). Voksne over 40 ser ud til at have brug for mere protein pr. måltid end en 20-årig for at opnå den samme muskelopbyggende effekt.
2. Genialt til vægttab og vægtvedligeholdelse
Mange oplever, at kiloene sætter sig lidt lettere efter de 40. Her er protein en god ven af to grunde:
- Høj mæthedsfornemmelse: Protein mætter mere pr. kalorie end kulhydrat og fedt. En shake som mellemmåltid kan effektivt lukke munden på den ulvehunger, der ofte rammer ved 15-tiden.
- Høj termisk effekt: Kroppen bruger meget energi på at fordøje protein – en betydelig del af kalorierne fra protein går til ren varme under fordøjelsen. Det giver et lille, gratis boost til forbrændingen.
Særligt til kvinderne: Protein + kreatin i premenopausen
Er du kvinde i 40’erne, er du sandsynligvis i premenopausen – årene op til overgangsalderen. Her begynder østrogenniveauet at svinge og falde, hvilket kan påvirke muskelmasse, knoglestyrke og energiniveau.
Her kan kombinationen af protein og kreatin være en overset hjælp:
- Protein: Når østrogenet falder, bliver kroppen dårligere til at udnytte protein. Derfor giver det mening at skrue op for både kvalitet og mængde for at beskytte musklerne.
- Kreatin: Mange tror, kreatin kun er for unge mænd med store overarme. Men nyere forskning peger på, at kreatin også kan gavne kvinder i premenopausen – det hjælper med at trække væske ind i selve muskelcellerne (ikke under huden), hvilket kan forbedre styrken og modvirke tab af knoglemasse.
- Bonus for hjernen: Østrogenfald kan give “hjernetåge”, træthed og humørsvingninger. Kreatin spiller en rolle i hjernens energiomsætning, og studier peger på, at det kan forbedre det mentale overskud.
Sådan gør vi selv: Vi har begge taget cirka 3-5 gram kreatinmonohydrat dagligt i omtrent en måned, rørt ned i shaken eller sammen med en elektrolyt (det opløses fint i Clear Whey’en). Det er for tidligt til at love store mirakler efter så kort tid – kreatin skal typisk tages dagligt over længere tid, før effekten sætter sig – men det er nemt at få med, når det bare ryger i den daglige shake, og vi fortsætter. Det er et af de billigste og mest enkle tilskud, man kan tilføje.
Samlet konklusion: Hvilket proteinpulver skal du vælge?
Skal du kun have én med hjem lige nu, er vores klare anbefaling Bodylab Clear Whey. Den friske, læskende konsistens var det, der gjorde, at vi blev ved med at glæde os til den – også efter ugers test, hvor de tunge shakes ellers blev en pligt. Den giver de proteiner, kroppen tørster efter for at holde sig stærk, slank og sund i en aktiv hverdag.
Vil du hellere have den klassiske milkshake til en god pris, så tag Whey 100. Er chokoladesmagen alfa og omega, så Gold Standard. Sart mave eller mejerifri, så Vegan Protein Blend. Og til de travle dage på farten: Barebells.
Og er du kvinde i 40’erne: Overvej en daglig teskefuld kreatin i din shake – det er nemt, billigt, og din krop og hjerne vil sandsynligvis takke dig for det på den lange bane.
❓ FAQ – ofte stillede spørgsmål om protein og proteinpulver
Hvor meget protein skal man have om dagen?
Som tommelfingerregel anbefales typisk omkring 0,8 g protein pr. kg kropsvægt for stillesiddende voksne. Er du fysisk aktiv eller styrketræner, peger meget på et højere indtag – ofte i omegnen af 1,4-2,0 g pr. kg kropsvægt. Er du over 40, ligger du med fordel i den høje ende for at modvirke det naturlige muskeltab.
Hvor mange gram protein skal man have om dagen – helt konkret?
For en voksen på 70 kg, der træner, svarer det til cirka 100-140 gram protein dagligt. En proteinshake leverer typisk 20-25 gram pr. portion og er derfor en nem måde at lukke hullet, hvis du ikke når dit behov gennem maden.
Hvad er protein egentlig?
Protein er et af kroppens tre store næringsstoffer (sammen med kulhydrat og fedt) og består af aminosyrer – de byggesten, kroppen bruger til at opbygge og reparere blandt andet muskler. Proteinpulver er bare en koncentreret, nem kilde til de aminosyrer.
Kan man drikke proteinshake hver dag?
Ja. For de fleste raske voksne er en daglig proteinshake helt uproblematisk og en nem måde at nå sit proteinbehov på. Det erstatter ikke rigtig mad, men er et godt supplement.
Er Clear Whey nok protein efter træning?
Ja – en portion leverer rigeligt protein til at understøtte musklerne efter træning. Vil du have mere mæthed, kan en cremet whey eller et måltid med fast føde være et bedre valg.
Hvor meget kreatin skal man tage?
Den typiske anbefaling er omkring 3-5 gram kreatinmonohydrat dagligt. Det vigtigste er, at det tages konsekvent over tid – ikke hvornår på dagen.
Pulver eller færdigblandet?
Pulver er klart billigst pr. portion og mest alsidigt. Færdigblandede shakes som Barebells er dyrere, men uovertrufne, når det skal gå stærkt.
Læs også
- Ledningsfri støvsuger test – vi har testet de bedste modeller til nem rengøring
- Robot vinduespudser – få rene vinduer mens du laver andre ting
- Bedste badevægt med kropsanalyse – følg din krops udvikling med en kropsscanner, vi har testet de bedste modeller på markedet
- Bedste måltidskasser – gør hverdagen nemmere og spar tid på indkøb
Læs også…
Bedste robotstøvsuger med gulvvask
Robotstøvsuger med gulvvask Bedst i test! Vi har testet – Læs vores erfaringer og find den bedste robotstøvsuger med gulvvask til dit behov. Læs om Neatsvor, iRobot og roomba robotstøvsuger.
Bedste massagepistol
Se test af massagepistoler og læs om de bedste massage pistoler i 2026. Muskelmassage pistol til hjemmebrug -> find bedste massage gun her.
Bedste måltidskasser
Gør hverdagen lettere med nem madlavning og slip for indkøb og planlægning. Vi har testet. Få overblik over de bedste måltidskasser og sammenlign Hello fresh, Skagenfood, Aarstiderne m.fl.
Damprenser test – den bedste steamer til effektiv og kemikaliefri rengøring
Vores store damprenser test. Genialt til kemikaliefri rengøring. Læs vores erfaring og find den bedste steamer på markedet.
Bedste cykel til børn
Leder du efter den perfekte børnecykel? Vi har testet. Se cykel størrelser og læs vores anmeldelser af de bedste børnecykler og få tips til at vælge rigtigt.
Bedste robotplæneklipper uden kanttråd
Robotplæneklipper Bedst i test! Vi har testet – Læs vores erfaringer og find den bedste robotplæneklipper uden kanttråd til dit behov.
Find nemt netop det produkt, du ønsker at læse anmeldelser af:





