Vælg Side

Fire tøjdampere med sugefunktion stillet op ved siden af hinanden til test

OBS! På bedstefamilieliv.dk tester vi selv alle produkter og anmeldelserne er baseret på egne erfaringer. Vi skal dog gøre opmærksom på reklame, da vores købsorienterede links giver os en mindre kommision, når du køber produkter via dem. På den måde støtter du vores arbejde med flere ægte anmeldelser på bedstefamilieliv.dk. Tak fordi du læser med! 

Tøjdamper bedst i test 2026 – vi har testet 4 steamere til tøj

 

Vi har tidligere testet tøjdampere uden at skrive om dem, da vi ikke helt synes kvaliteten og funktionen fra god nok. Men nu er der kommet nye tøjdampere – eller steamere, som de fleste efterhånden kalder dem, på markedet som alle har sugefunktion. Så nu har vi testet de nye modeller, hvor damperen selv griber fat i stoffet, så man ikke skal stå og holde bagpå med den ene hånd. Vi endte med at teste fire forskellige håndholdte modeller side om side, og de viste sig at være ret forskellige.

Sådan testede vi

Alle fire steamere fik nøjagtig det samme igennem – hvide skjorter, en hørkjole, lærredsbukser, en silkebluse og et par jeans. Samme tøj for alle steamere. Vi brugte dem, som man bruger dem i en travl familie: hurtigt, hængende på bøjlen, og ofte lige inden nogen skulle af sted. Vi vurderede blandt andet:

  • Dampmængde og varmeeffekt
  • Vandkapacitet og brugstid pr. tank
  • Opvarmningstid
  • Sugefunktionen: hvor godt den holder stoffet stramt
  • Hvor effektiv damperen er på bomuld, hør, viskose, silke og denim
  • Om den kan stå oprejst, og hvordan den ligger i hånden
  • Brugervenlighed: vægt, greb, ledningslængde og påfyldning af vand

Herunder får du vores ærlige anmeldelser af de 4 tøjdampere.

Top 4 tøjdampere – Bedst i test steamer til tøj

Har du travlt? Her er kort, hvilken steamer der vandt hvad.

1 Bedst i test: CleanHouse SteamPress
Klart største vandtank på 440 ml og to sugestyrker. Den, vi selv beholdt. 799 kr.
2 Bedst til prisen: Rennoa QuickSteamer
Damper og suger rigtig godt – og er den bedste rejse-steamer i testen. 795 kr.
3 Populært valg: CleanFriend Steamy
Samme kompakte format som Rennoa – og hele 60 dages returret. 899 kr.
4 Bedst til den hurtige opfriskning: Neakasa Magic 1
Letteste model, men lille vandtank – og den kan ikke stå selv. 999 kr.

Top 4 tøjdampere – Bedst i test steamer til tøj

Har du travlt? Her er kort, hvilken steamer der vandt hvad.

1 Bedst i test: CleanHouse SteamPress
Klart største vandtank på 440 ml og to sugestyrker. Den, vi selv beholdt. 799 kr.
2 Bedst til prisen: Rennoa QuickSteamer
Damper og suger rigtig godt – og er den bedste rejse-steamer i testen. 795 kr.
3 Populært valg: CleanFriend Steamy
Samme kompakte format som Rennoa – og hele 60 dages returret. 899 kr.
4 Bedst til den hurtige opfriskning: Neakasa Magic 1
Letteste model, men lille vandtank – og den kan ikke stå selv. 999 kr.

Testvinderne

bedste steamer til tøj

CleanHouse Steampress

BEDST I TEST

bedste steamer til tøj

Rennoa tøjdamper

Bedst til prisen

bedste tøjdamper

CleanFriend Steamy

Populært valg

LÆS OGSÅ

infrarødt saunatæppe

Test af Infrarødt saunatæppe → Find de bedste infrarøde saunatæpper

bedste måltidskasser

Test af måltidskasser → Se top 5 bedste måltidskasser 

bedste robotstøvsuger med gulvvask

Test af robotstøvsuger med gulvvask → Se testvinderne her

CleanHouse SteamPress tøjdamper med 440 ml vandtank
CleanHouse Steampress

BEDST I TEST

  • Spar 10 % med rabatkoden: BFL10
  • 440 ml vandtank – næsten tre gange så meget som de andre modeller
  • To sugestyrker – den eneste i testen, hvor suget kan justeres
  • 32 g damp/min ved 2.100 W – tog genstridige folder på 1-2 gennemkørsler
  • 4 dampniveauer inkl. tørfunktion og indbygget selvrens mod kalk
  • 2,5 m ledning – 70 cm længere end de øvrige
  • Størst og tungest af de fire testede modeller

CleanHouse SteamPress – Tøjdamper bedst i test

Der er ét tal, der ændrer hele oplevelsen af en tøjdamper, og det er størrelsen på vandtanken. SteamPress har 440 ml, hvilket er næsten tre gange så meget som de to mellemste modeller i testen. I praksis betyder det, at vi kunne komme igennem en hel morgenbunke – skjorter, bukser og en kjole – uden at gå ud i køkkenet og fylde vand på undervejs. Det lyder som en detalje. Det er det ikke, når man har travlt.

Den anden ting, der virkelig adskiller den, er de to sugestyrker. Alle fire dampere suger stoffet ind mod pladen, men SteamPress lader dig vælge, hvor hårdt den skal gøre det. Det gav mening første gang vi tog en silkebluse på den svage indstilling og lige bagefter et par jeans på den kraftige. Med kun én fast sugestyrke ender man med et kompromis, der passer halvdårligt til begge dele.

Dertil kommer 2.100 W og 32 g damp i minuttet, og det kan mærkes. Genstridige folder på bomuld gav op efter én til to gennemkørsler, hvor vi på de svagere modeller skulle over det samme sted flere gange. Ledningen på 2,5 m er også et lille, undervurderet plus – vi kunne nå tøjet på skabslågen uden at flytte rundt på stikkontakter.

Fordele:

  • Klart største vandtank i testen – færrest afbrydelser
  • To sugestyrker, så både silke og denim får den rigtige behandling
  • Kraftigste damp af de fire – færre gennemkørsler pr. skjorte
  • Ekstra lang ledning og indbygget selvrens mod kalk

Ulemper:

  • Den største og tungeste af de fire – ikke den, vi ville pakke til en weekendtur
  • Højeste dampforbrug betyder også, at man skal være opmærksom på indstillingen ved de sarteste stoffer
[REXULTZ id="11992"]
Rennoa QuickSteamer kompakt steamer til tøj, god til rejsen

Rennoa steamer til tøj

Bedst til prisen

  • Spar 10 % med rabatkoden: BFL10
  • Super godt produkt til en god pris
  • 945 g og 14 x 10,5 x 23,5 cm – nem at lægge i kufferten
  • 3 dampniveauer inkl. tørfunktion til skarpe kanter
  • Klar til brug på 30 sekunder
  • 160 ml tank betyder påfyldning undervejs ved flere stykker tøj
  • Sugestyrken kan ikke justeres

💰Rennoa QuickSteamer – bedst til prisen

QuickSteamer er den, der overraskede os mest positivt. Til 795 kr ligger den stort set på niveau med vinderen prismæssigt, og på selve dampningen er der mindre forskel, end man skulle tro. Den glatter og damper tøjet rigtig godt, og sugefunktionen gør præcis det, den skal – stoffet bliver holdt stramt, og vi havde en hånd fri hele vejen igennem.

Det, der trækker ned, er vandtanken på 160 ml. Vi skulle fylde vand på undervejs, når vi kørte flere stykker tøj igennem i træk. Men her er den ærlige nuance: den mindre tank er også grunden til, at damperen fylder så lidt. Med 945 g og et format på 14 × 10,5 × 23,5 cm er den nem at lægge i en kuffert, og det er faktisk lige præcis det scenarie, hvor en tøjdamper redder en – på hotelværelset med en skjorte, der har ligget sammenrullet i to dage.

Med tre niveauer (Dry, Low og High) kan man styre intensiteten fint, og Dry-funktionen fungerer som et lille strygejern, når der skal skarpe kanter på.

Fordele:

  • Rigtig god dampning og velfungerende sug til prisen
  • Kompakt og let – den bedste af de tre “små” til rejsen
  • Tre dampniveauer inkl. tørfunktion

Ulemper:

  • 160 ml betyder påfyldning undervejs ved større mængder tøj
  • Sugestyrken kan ikke justeres

Unik tilbud til dig

Spar 10 % på tøjdamperen fra Rennoa med rabatkoden: BFL10

[REXULTZ id="11993"]
CleanFriend Steamy tøjdamper med sugefunktion på 3.500 Pa

CleanFriend Steamy™ tøjdamper

Populært valg

  • 60 dages fuld returret – dobbelt så lang tid som de fleste
  • Sugeevne på 3.500 Pa – holder almindeligt stof pænt fladt
  • Opvarmet på 25 sekunder
  • Satinpose til opbevaring og rejse samt ekstra filtersæt følger med
  • Samme kompakte format og 160 ml tank som Rennoa
  • Cirka 100 kr dyrere end Rennoa for stort set samme hverdagsoplevelse

CleanFriend Steamy – populært valg

Steamy minder på mange måder om Rennoas model. Samme vandtank på 160 ml, stort set samme vægt, samme kompakte format og de samme tre niveauer. Fordelene er også de samme: den fylder lidt, den er nem at have med, og den klarer en skjorte hurtigt og pænt.

Sugeevnen er oplyst til 3.500 Pa, og det ligger i praksis der, hvor vi ville forvente – godt nok til at holde almindeligt stof fladt, men uden det ekstra greb, vinderen har på tykt denim. Med i kassen følger en satinpose til opbevaring og rejse samt et ekstra filtersæt, og CleanFriend giver 60 dages fuld returret, hvilket er dobbelt så lang tid som de fleste.

Det eneste sted, den taber lidt terræn, er prisen. 899 kr er cirka hundrede kroner mere end Rennoa for stort set samme oplevelse i hverdagen. Er den lange returret vigtig for dig – og det er den for mange, når man køber noget, man ikke har prøvet – er merprisen til at forsvare.

Fordele:

  • Kompakt og rejsevenlig med opbevaringspose i kassen
  • 60 dages fuld returret – markant længere end de andre
  • Hurtig opvarmning på 25 sekunder

Ulemper:

  • Dyrere end Rennoa uden at give mere i hverdagen
  • Samme lille vandtank på 160 ml
Se den bedste pris på CleanFriend Puresteam her
[REXULTZ id="11994"]
Neakasa Magic 1 tøjdamper med afrundet håndtag, kan ikke stå oprejst

Neakasa Magic 1

Bedst til den hurtige opfriskning

  • Letteste model i testen med 900 g – behagelig i hånden
  • Enkel og intuitiv fra første brug
  • Suger overskydende fugt, så tøjet føles tørt bagefter
  • Kan ikke stå oprejst – det afrundede håndtag gør, at den skal lægges ned
  • 2 x 95 ml fordelt på to kamre betyder hyppig påfyldning
  • Laveste damp (15 g/min) og sugeevne (2.300 Pa) – og dyrest i testen

Neakasa Magic 1 – bedste steamer til den hurtige opfriskning

Magic 1 fungerer, som den skal, og den er nem at arbejde med. Den er den letteste i testen med sine 900 g, den er klar på 30 sekunder, og suget holder pænt fat i stoffet, mens man damper. Til lige at friske en bluse op inden man skal af sted, gør den sit arbejde.

Men to ting irriterede os. For det første vandtanken: 2 × 95 ml lyder umiddelbart fornuftigt, men fordelt på to kamre betyder det i praksis, at man fylder vand på meget oftere end på de andre. Med kun 15 g damp i minuttet er dampen samtidig den mildeste i feltet, så tykt bomuld kræver flere gennemkørsler.

For det andet – og det er den, der virkelig ærgrer os – kan den ikke stå selv. Håndtaget runder nedadtil, så i modsætning til de tre andre modeller kan man ikke bare sætte den fra sig oprejst på kommoden, mens man vender skjorten. Den skal lægges ned. Det er en lille ting, men den optræder hver eneste gang, man bruger den.

Med en pris på 999 kr er den samtidig den dyreste i testen, og det er svært at få til at hænge sammen med, at den ligger lavest på både damp, sug og tankstørrelse.

Fordele:

  • Letteste model i testen – behagelig i hånden
  • Enkel og intuitiv at gå til fra første brug
  • Suger overskydende fugt, så tøjet føles tørt bagefter

Ulemper:

  • Kan ikke stå oprejst på grund af det afrundede håndtag
  • Lille vandtank fordelt på to kamre – hyppig påfyldning
  • Mildeste damp og laveste sugeevne af de fire
  • Dyrest i testen
[REXULTZ id="11995"]

Sådan vælger du den rigtige tøjdamper til dig

Her får du et hurtigt overblik over hvilke behov, de forskellige tøjdampere i testen, dækker bedst:

Bedst til den store vasketøjsbunke: CleanHouse SteamPress

Er I flere i husstanden, og skal der ofte flere stykker tøj igennem ad gangen, er de 440 ml det, der gør forskellen mellem en rar rutine og en irriterende en. Kombineret med den kraftigste damp er den klart den hurtigste at komme igennem en bunke med.

Bedste rejse-tøjdamper: Rennoa QuickSteamer

Let, kompakt og klar på 30 sekunder. Som rejse-steamer fylder den ingenting i kufferten, og på hotelværelset er de 160 ml rigeligt til det ene sæt tøj, du skal have glattet. Vil du kun have én damper, og rejser du meget, er det den, vi ville vælge.

Bedst til den tryghedssøgende: CleanFriend Steamy

Hvis du er i tvivl, om en tøjdamper overhovedet er noget for dig, er 60 dages returret et godt argument. Du kan nå at bruge den i to måneder, før du beslutter dig.

Bedst til sarte stoffer: CleanHouse SteamPress

Muligheden for at skrue ned for både damp og sug er den vigtigste enkeltfunktion, hvis du har silke, uld eller fine bluser i skabet. Det er også den eneste af de fire, hvor man kan justere begge dele.

Bedst til lige at friske op: Neakasa Magic 1

Skal du bare have taget de værste folder ud af én bluse inden middagen, er den let og hurtig at have fat i. Bare vær forberedt på, at den ikke kan stilles fra dig oprejst undervejs.

Vores samlede konklusion

Vinderen er CleanHouse SteamPress, og det er ikke engang tæt på. Den store vandtank, de to sugestyrker og den kraftigere damp gør, at den simpelthen er hurtigere og mere fleksibel i hverdagen end de tre andre – og til 799 kr er den samtidig hverken den dyreste eller tæt på. Det er den, der bliver stående fremme hos os.

Men vi vil gerne være ærlige om, hvornår den ikke er det rigtige valg. Skal damperen primært med på rejser, eller bor du alene og skal sjældent have mere end ét sæt tøj glattet ad gangen, så er Rennoa QuickSteamer et rigtig godt og billigere køb, der fylder mindre. CleanFriend Steamy gør stort set det samme og er værd at overveje, hvis den lange returret betyder noget for dig.

Neakasa Magic 1 er den eneste, vi ikke ville købe igen. Den fungerer fint, men den er den dyreste i testen og leverer mindst på de punkter, der faktisk mærkes: vandtank, dampmængde og den lille, men daglige irritation over, at den ikke kan stå selv.

Tøjdamper bedst i test 2026 – de 4 modeller sammenlignet

Alle fire steamere er testet af os med det samme tøj, samme dag og i samme rækkefølge. Her er tallene side om side.

Swipe til siden for at se alle fire →

  CleanHouse SteamPress ★ Bedst i test Rennoa QuickSteamer Bedst til prisen CleanFriend Steamy Populært valg Neakasa Magic 1 Hurtig opfriskning
Pris 799 kr 795 kr 899 kr 999 kr
Vandtank 440 ml (aftagelig) 160 ml 160 ml 2 × 95 ml
Effekt 2.100 W 1.300 W 1.200 W 900 W
Dampmængde 32 g/min Ikke oplyst 20 g/min 15 g/min
Sugeevne 5.000 Pa – 2 styrker Ikke oplyst 3.500 Pa 2.300 Pa
Dampniveauer 4 (Dry/Low/Med/High) 3 (Dry/Low/High) 3 (Dry/Low/High) 2
Opvarmning 25 sek. 30 sek. 25 sek. 30 sek.
Vægt 1.000 g 945 g 950 g 900 g
Ledning 2,5 m 1,8 m 1,8 m 1,8 m
Kan stå oprejst Ja Ja Ja Nej
Returret 30 dage 30 dage 60 dage 14 dage
Vores karakter 5/5 4,5/5 4/5 3,5/5
  Køb her Se pris Se pris Se pris
Din guide - alt du bør vide om steamer til tøjDa vi begyndte at kigge på tøjdampere, troede vi ærligt talt, at de var nogenlunde ens. Damp er damp, tænkte vi. Efter at have testet fire forskellige modeller, kan vi sige med sikkerhed, at det ikke passer. Forskellene ligger sjældent der, hvor producenterne råber højest – og næsten aldrig i wattallet, som ellers står med fed skrift på kassen.Her er de ting, vi ville kigge efter, hvis vi skulle købe en steamer til tøj igen i morgen. I den rækkefølge, de faktisk betyder noget.

1. Vandtanken afgør, hvor tit du bliver afbrudt

Det her er den vigtigste enkeltfaktor, og det er også den, vi selv undervurderede mest. En vandtank på 160 ml lyder fint på papiret, indtil man står midt i en morgenrutine og skal ud i køkkenet for at fylde vand på, mens skjorten hænger halvglattet på skabslågen.Tommelfingerreglen fra vores test: 150-200 ml rækker til ét stykke tøj. 400 ml og opefter rækker til flere. Bor du alene eller damper du typisk kun en enkelt skjorte, er den lille tank rigelig – og så får du til gengæld en langt mere kompakt damper. Er I en familie, hvor der skal flere ting igennem ad gangen, vil du mærke forskellen hver eneste gang.Vær opmærksom på en detalje: en tank på "2 × 95 ml" er ikke det samme som 190 ml i praksis. Er vandet delt op i to kamre, skal begge fyldes, og du kommer typisk kortere, end tallet antyder.

2. Sugefunktion – den funktion, vi ikke vil undvære igen

En tøjdamper med sugefunktion er stadig relativt nyt på det danske marked, og det er den funktion, der har ændret mest ved, hvordan vi damper tøj derhjemme.Princippet er enkelt: damperen suger stoffet ind mod damppladen og holder det stramt, mens dampen arbejder. På en almindelig håndholdt tøjdamper skal du selv holde fast i tøjet med den anden hånd, eller også danser stoffet rundt, og folderne sætter sig igen, så snart du slipper. Med sug har du en hånd fri, og resultatet bliver mere ensartet.Sugeevnen måles i Pascal (Pa), og der er reel forskel. I vores test lå modellerne fra 2.300 Pa til 5.000 Pa, og det kan mærkes på tykt stof. Til en tynd bomuldsskjorte er alle niveauer fine. Til denim og tunge frakker skal der mere til.Det, der overraskede os mest, var værdien af at kunne justere suget. På en silkebluse vil man ikke have samme greb som på et par jeans, og med kun én fast sugestyrke ender man med et kompromis. Kun én af de fire modeller i vores test kunne skrue op og ned – og det var en af hovedgrundene til, at den vandt.

3. Dampmængde betyder mere end watt

Watt fortæller dig, hvor hurtigt damperen varmer op. Dampmængden – målt i gram per minut – fortæller dig, hvor effektivt den rent faktisk glatter tøjet. Det er den anden, du skal kigge på.I praksis oplevede vi, at 30+ g/min tog genstridige folder i bomuld på én til to gennemkørsler, mens 15 g/min krævede, at vi kørte over det samme sted tre-fire gange. Over en hel bunke tøj bliver det til meget tid.Desværre oplyser ikke alle producenter dampmængden. Gør de ikke det, er opvarmningstiden og wattallet en grov indikator, men det er langtfra præcist.

4. Håndholdt tøjdamper eller standmodel?

De store standmodeller med separat vandbeholder og teleskopstang giver længere damptid ad gangen og mere konstant damptryk. De er også dem, der fylder som et strygebræt i skabet – og så er vi tilbage ved præcis det problem, vi gerne ville af med.For de fleste danske hjem er en håndholdt tøjdamper det rigtige valg. Den er fremme på tredive sekunder, kan ligge i en skuffe, og den kan komme med i kufferten. Alle fire modeller i vores test er håndholdte, og vi har ikke savnet standmodellen en eneste gang.

5. Vægt, balance – og om den kan stå selv

Alle håndholdte modeller vejer omkring et kilo, så vægten i sig selv er sjældent afgørende. Balancen er. En damper, der er tung i næsen, bliver hurtigt trættende at holde vandret.Og så er der en detalje, ingen producent skriver noget om: kan den stå oprejst, når du sætter den fra dig? Det lyder som en bagatel. Det er det ikke, når man skal vende en skjorte på bøjlen og lige mangler et sted at parkere damperen. En af modellerne i vores test har et afrundet håndtag og skal derfor lægges ned hver gang – en lille irritation, der optræder ved hver eneste brug.

6. Ledningslængde

Undervurderet detalje. Med 1,8 m skal du ofte flytte dig hen til stikkontakten eller finde en forlængerledning. Med 2,5 m kan du hænge tøjet, hvor det passer dig. Det er ikke en dealbreaker, men det er gratis livskvalitet.

Tøjdamper vs. strygejern – hvad kan hvad?

Det korte svar: en steamer klarer 90 % af hverdagen hurtigere og nemmere, men et strygejern giver stadig det skarpeste resultat på de sidste 10 %.En tøjdamper er suveræn til de bløde folder, der opstår, når tøj har hængt tæt i skabet, ligget i en kuffert eller været igennem tørretumbleren. Skjorter, bluser, kjoler, blazere, lette bukser, viskose og uldblandinger bliver glatte på få minutter, mens tøjet hænger på bøjlen. Damp er samtidig mere skånsomt end et varmt strygejern, fordi metallet aldrig rører stoffet direkte.Et strygejern er stadig bedst til knivskarpe pressefolder i jakkesættet, til skarpe kraver og til helt glatte duge og sengetøj. Nogle steamere har en tørfunktion eller en keramisk sål, som lader dig køre dem hen over stoffet som et strygejern – det bringer dig et godt stykke af vejen, men ikke helt derhen.Hos os betød en tøjdamper ikke, at strygejernet røg ud. Det står stadig i skabet. Vi bruger det bare en gang om måneden nu i stedet for hver uge.

Sådan får du det bedste resultat

De fleste bruger en steamer forkert de første par gange. Her er det, der gjorde størst forskel for os:
  • Hæng tøjet, så det strækkes. En bøjle på et skabshåndtag eller en dørkarm fungerer fint. Hænger stoffet slapt, arbejder dampen imod dig.
  • Arbejd ovenfra og ned. Træk damperen langsomt nedad i lange bevægelser i stedet for at gnide frem og tilbage.
  • Vær tålmodig i starten. Dampen skal have et øjeblik til at trænge ind i fibrene. At køre hurtigt hen over stoffet giver et dårligere resultat end at køre langsomt én gang.
  • Indersiden først på tykke stoffer. På jakker og frakker er det ofte nemmere at få fat i folderne indefra.
  • Lad tøjet hænge et par minutter bagefter. Det er stadig let fugtigt og sætter sig pænest, mens det køler af.

Hvilke stoffer kan du dampe?

Næsten alle. Bomuld, hør, linned, viskose, polyester, uld, cashmere og silke tåler damp fint – faktisk er damp den anbefalede plejemetode til flere af de sarte materialer, netop fordi der ikke er direkte varmekontakt.Skru ned på laveste niveau til silke og fint uld, hold lidt afstand til stoffet, og slå suget fra eller ned, hvis din model kan det. Læder og imiteret læder skal du holde dig fra. Og som altid: tjek plejemærket, og prøv på et lille stykke, der ikke er synligt, hvis du er i tvivl.Gardiner er i øvrigt en overset gevinst. Du kan dampe dem, mens de hænger – ingen nedtagning, ingen vask, bare folder ud og en frisk lugt.

Vedligeholdelse: sådan holder din tøjdamper længere

Det største problem med billige steamere over tid er kalk. Postevand efterlader mineraler på varmelegemet, og med tiden løsner aflejringerne sig og ryger med ud i dampen som hvide flager – ofte direkte ned på en mørk skjorte.Tre vaner løser det stort set helt:
  • Brug destilleret eller demineraliseret vand, især hvis du bor i et område med hårdt vand. Det er den vigtigste af de tre.
  • Tøm tanken efter brug i stedet for at lade vandet stå og fordampe.
  • Rens filteret hver 3.-5. måned. De fleste modeller har et lille aftageligt metalnet, der fanger fnug – det tager to minutter at skylle.
Nogle modeller har indbygget selvrens, der kører en afkalkningscyklus automatisk. Det er en funktion, der ikke lyder af meget ved købet, men som betyder noget efter to års brug.

Hvad koster en god tøjdamper?

Prisniveauet på det danske marked deler sig groft i tre:Under 500 kr: Simple håndholdte modeller uden sugefunktion. De virker, men du skal holde stoffet med den anden hånd, og vandtanken er typisk lille. Fint, hvis du damper en skjorte hver anden uge.700-1.000 kr: Her ligger stort set alle modellerne med sugefunktion, inklusive alle fire i vores test. Det er efter vores mening det rigtige sted at lægge pengene, hvis du skal bruge damperen jævnligt. Springet fra "ingen sug" til "sug" er langt større end springet inden for prisklassen.Over 1.500 kr: Standmodeller med separat vandbeholder og professionelle mærker. Giver mening, hvis du damper meget store mængder ad gangen, men er overkill for de fleste hjem.

Er en tøjdamper det værd?

For os: ja, og det tog ikke lang tid at mærke. Den reelle gevinst er ikke, at tøjet bliver pænere, end det ville blive med et strygejern – for det gør det ikke helt. Gevinsten er, at det faktisk bliver gjort. Et strygebræt, der skal hentes frem, stilles op og pakkes væk igen, er en barriere på fem minutter, som betyder, at man tit lader være. En steamer, man kan gribe og bruge på tredive sekunder, bliver brugt.Vil du kun bruge den to gange om året inden en fest, kan du fint nøjes med en billig model. Skal den ind i den daglige rutine, er sugefunktionen og en ordentlig vandtank pengene værd.[/et_pb_text]

Læs også

Ofte stillede spørgsmål om tøjdampere

Det, vi selv blev i tvivl om undervejs – og det, vi oftest bliver spurgt om.

Kan en tøjdamper erstatte et strygejern?
Til langt det meste i hverdagen, ja. Skjorter, kjoler, bukser og jakker bliver glatte og friske uden strygebræt. Skal du have knivskarpe pressefolder – for eksempel i et jakkesæt – kommer du længst med en model, der har en tørfunktion eller keramisk sål, og til helt særlige opgaver vil et rigtigt strygejern stadig være bedre. Hos os står strygejernet stadig i skabet, men vi bruger det måske en gang om måneden nu.
Hvad er forskellen på en tøjdamper og en steamer?
Ingen – det er to ord for det samme. "Steamer" er det engelske låneord, som mange butikker bruger, mens "tøjdamper" er det danske. Du kan roligt søge på begge dele og finde de samme produkter.
Hvad er fordelen ved en tøjdamper med sugefunktion?
Suget trækker stoffet ind mod damppladen og holder det stramt, mens du damper. Det betyder, at du ikke skal holde fast i tøjet med den anden hånd, og at folderne ikke sætter sig igen, når du slipper. Det er den enkeltfunktion, der gør mest forskel i forhold til en almindelig damper – og det er grunden til, at vi kun testede modeller med sug.
Skal jeg vælge en håndholdt tøjdamper eller en standmodel?
For de fleste familier er en håndholdt steamer det rigtige valg. Den er hurtigt fremme, kræver ingen opstilling og kan komme med i kufferten. En standmodel med separat vandbeholder giver længere damptid ad gangen, men fylder som et strygebræt i skabet – og så er vi tilbage ved det problem, vi gerne ville af med. Alle fire modeller i denne test er håndholdte.
Hvor stor skal vandtanken være?
Det afhænger helt af, hvor meget tøj du damper ad gangen. Skal du typisk kun have et enkelt stykke tøj glattet, rækker 160 ml fint. Damper du flere stykker i træk – som man gør i en børnefamilie – vil du sætte pris på 400 ml eller mere, så du slipper for at afbryde og fylde vand på undervejs. Det var den forskel, der endte med at afgøre testen hos os.
Er en rejse-tøjdamper anderledes end en almindelig?
Ikke teknisk, men i praksis. En rejse-steamer er typisk under 1 kg og har en mindre vandtank, så den fylder mindre i kufferten. Til gengæld skal du fylde vand på oftere. Husk, at de fleste håndholdte modeller skal sluttes til en stikkontakt under brug – der findes ikke mange batteridrevne, der leverer nok damp.
Kan man dampe silke og uld?
Ja, damp er faktisk en skånsom måde at pleje sarte stoffer på. Vælg det laveste dampniveau, hold lidt afstand til stoffet, og skru ned for suget, hvis din model tillader det. Tjek altid plejemærket først, og prøv eventuelt på et lille område, der ikke er synligt.
Hvorfor kommer der hvide flager ud af min tøjdamper?
Det er kalk fra postevandet, som sætter sig på varmelegemet og med tiden løsner sig. Du undgår det stort set ved at bruge destilleret eller demineraliseret vand, tømme tanken efter brug i stedet for at lade vandet stå, og rense filteret et par gange om året.
Fjerner damp lugt fra tøjet?
Ja, den varme damp frisker tøjet op og hjælper mod lugt mellem vaskene. Det er især rart til uld og blazere, som man ikke vil vaske hver gang. Det erstatter ikke en vask, hvis tøjet er decideret snavset.
Skal tøjet hænge, når man damper det?
Ja, steamere med sugefunktion er lavet til at bruges lodret. Hæng tøjet på en bøjle – gerne på et skabshåndtag eller en dørkarm – og træk damperen ned langs stoffet ovenfra og ned.

Læs også...

Bedste måltidskasser

Bedste måltidskasser

Gør hverdagen lettere med nem madlavning og slip for indkøb og planlægning. Vi har testet. Få overblik over de bedste måltidskasser og sammenlign Hello fresh, Skagenfood, Aarstiderne m.fl.

læs mere
Bedste skærebræt 2026

Bedste skærebræt 2026

Vi har testet titanium skærebræt, skærebræt i træ og stål. Se bedste skærebræt 2025 og find det rette skærebræt til dit køkken.

læs mere
Bedste tyngdedyne

Bedste tyngdedyne

Har du eller dit barn svært ved at finde ro? Så kan en tyngdedyne være en idé. Læs anmeldelser af bedste tyngdedyne til baby, børn og voksne

læs mere
BEDSTE HOVEDPUDE

BEDSTE HOVEDPUDE

Er du på jagt efter en god hovedpude? Læs anmeldelser af bedste hovedpude. Læs om bedst i test hovedpude, the nap pude m.m.

læs mere

Find nemt netop det produkt, du ønsker at læse anmeldelser af:

Copyright © 2026 Bedstefamilieliv.dk

Om forfatteren