Vælg Side

Tre infrarøde varmepuder side om side til sammenligning

OBS! På bedstefamilieliv.dk tester vi selv alle produkter og anmeldelserne er baseret på egne erfaringer. Vi skal dog gøre opmærksom på reklame, da vores købsorienterede links giver os en mindre kommision, når du køber produkter via dem. På den måde støtter du vores arbejde med flere ægte anmeldelser på bedstefamilieliv.dk. Tak fordi du læser med! 

Bedste infrarøde varmepude 2026 – vi har testet 4 varmebælter med og uden vibrationsmassage

Min lænd har aldrig rigtig tilgivet mig for fire graviditeter, en barnevogn op ad tre trapper og alt for mange timer ved skrivebordet. Så da jeg begyndte at kigge på infrarøde varmepuder, var det ikke fordi jeg skulle skrive om dem. Det var fordi jeg var træt af at sidde bundet til en stikkontakt med en almindelig varmepude på ryggen, mens resten af huset havde brug for mig.

Det var også der, jeg opdagede, at der findes en helt anden type: et bredt bælte, der spændes om kroppen. Det varmer som en varmepude eller et infrarødt saunatæppe, men det følger med dig. Rundt om lænden, op over skulderen og nakken, eller ned om maven, når menstruationssmerterne melder sig.

De sidste par måneder har jeg brugt fem forskellige modeller side om side. Ikke i et laboratorium, men i bilen på vej til håndbold, mens jeg lavede aftensmad, mens jeg foldede vasketøj, og om aftenen i sofaen når ryggen sagde stop. Min mand har taget dem på skulderen og knæet, så vi også fik dækket den vinkel.

Her er hvad jeg fandt ud af – inklusive hvilken en jeg selv griber efter, når det virkelig gør ondt.

🏆 Top 4 varmebælter – bedst i test 2026

Har du travlt, er det her kortversionen af de bælter, vi selv har testet:

  1. 1 ⭐ Bedst i test & bedst til prisen HeatBoost InfraBelt, 599 kr. – Køb her › Trådløs, varmer virkelig godt og har vibrationsmassage. Det er den, jeg selv tager, når jeg skal nå noget imens — og den er billigst i testen.
  2. 2 Luksusvalget Aurora Wellness PEMF Terapi Bælte, 1.995 kr. – Køb her › Dyb, jævn varme og PEMF oveni. Men den skal i stikkontakten, og der er ingen massage.
  3. 3 Bedst til skulder & knæ DeluxeCare MobilityCare, 699 kr. – Køb her › Den eneste i testen, der er lavet til led frem for lænd.
  4. 4 Populært valg DeluxeCare HeatCare, 699 kr. – Køb her › Indbyggede afstivere giver reel støtte til lænden, og du kan se temperaturen i grader på displayet.

Top 4 bedste infrarød bælter (2026):

BEDST I TEST & Bedst til prisen

Luksusvalget

Populært valg

Bedst til skuldre og knæ

PRODUKT

HeatBoost

Aurora PEMF terapibelt

DeluxeCare HeatCare

DeluxeCare Mobilitycare

PRIS
599 kr.
1.999 kr.
699 kr.
699 kr.
STRØM
Batteri - ca. 3 timer
Ledningsfri (80w)
Batteri (ca. 2 timer)
Batteri
MASSAGE
Ja vibration
Nej, men PEMF terapi i stedet
Ja, flere niveauer
Ja, 3 niveauer
VARME
Ja flere niveauer
Kulfiber - intens infrarød saunavarme
Ja, 45-65 grader
Ja, 45-65 grader
VÆGT
Let
4 kg
715 g
290 g

Testvinderne

HeatBoost InfraBelt infrarød varmepude med vibrationsmassage — bedst i test

Heatboost infrabelt

BEDST I TEST & Bedst til prisen

varmepude

HeatCare

Populært valg

DeluxeCare MobilityCare varmepude spændt om en skulder med strop

DeluxeCare Mobilitycare

Bedst til skuldre og knæ

LÆS OGSÅ

infrarødt saunatæppe

Test af Infrarødt saunatæppe → Find de bedste infrarøde saunatæpper

bedste måltidskasser

Test af måltidskasser → Se top 5 bedste måltidskasser 

bedste robotstøvsuger med gulvvask

Test af robotstøvsuger med gulvvask → Se testvinderne her

HeatBoost InfraBelt infrarød varmepude med vibrationsmassage — bedst i test
Heatboost infrabelt

BEDST I TEST & Bedst til prisen

  • Trådløs med genopladeligt batteri, ca. 3 timers brug
  • Infrarød varme (660 + 850 nm)
  • Vibrationsmassage i flere niveauer
  • Kan bruges i bevægelse: bilen, køkkenet, kontoret
  • Nemmest at tage på og justere alene
  • Forlængerstrop følger med – passer også om maven
  • Auto-sluk efter 15 min.
  • Testens bedste kombination af pris, varme og fleksibilitet

[REXULTZ id="11938"]

HeatBoost InfraBelt – bedst i test og bedst til prisen

Pris: 599 kr. (normalpris 899 kr.) | Trådløs | Vibrationsmassage: ja

Det her er bæltet, der ligger fremme på køkkenbordet i vores hus, og det siger vist alt.

Den store forskel er ledningen – eller manglen på den. InfraBelt har et genopladeligt batteri, og det lyder som en lille detalje, indtil du har prøvet begge dele. Med de tre bælter i testen, der skal i stikkontakten, ender du med at ligge på sofaen. Med InfraBelt spænder jeg den om lænden, trækker blusen ned over, og så går jeg i gang med aftensmaden. Jeg har haft den på i bilen på vej til Aarhus. Jeg har haft den på, mens jeg hængte vasketøj op. Det er en helt anden måde at bruge varme på.

Og den varmer godt. Ikke lunkent-godt, men rigtigt varmt, og det kommer hurtigt. Vibrationsmassagen kan justeres i flere niveauer, og på det højeste er det tydeligt – ikke støjende, men du kan mærke det gennem hele lænden. Kombinationen af varme og vibration er dét, der får mig til at slappe af i skuldrene efter ti minutter i sofaen.

Bæltet slukker automatisk efter 15 minutter. Det irriterede mig i starten, for jeg ville gerne have haft en halv time i træk, og man skal trykke igen. Til gengæld er det en fornuftig sikkerhedsmekanisme, når man er lige ved at falde i søvn med den på – og det har jeg gjort mere end én gang.

Batteriet holder omkring tre timers samlet brug, og den lades op via USB på cirka to en halv time. Der følger en forlængerstrop med, så den også passer om maven eller låret.

Kundeservicen skal have et ord med: Jeg havde et spørgsmål, og jeg fik svar samme dag fra et menneske, der rent faktisk kendte produktet. Det er ikke en selvfølge i den her branche.

✅ Fordele:

  • Trådløs – du kan bevæge dig frit, mens den er på
  • Varmer hurtigt og kraftigt
  • Vibrationsmassage i flere niveauer
  • Nemmest at tage på selv af alle fem
  • Klart den bedste pris i testen
  • Hurtig og reel kundeservice

⚠️ Ulemper:

  • Auto-sluk efter 15 minutter kræver, at du trykker igen
  • Ingen specifik temperaturvisning – du vælger niveau, ikke grader
  • Batteriet skal huskes, hvis den ikke lige har været i stikket

🌟 Bedst til:

Dig, der vil kunne bruge varmen midt i hverdagen og ikke kun sidde stille med den. Og dig, der ikke vil bruge over tusind kroner for at prøve, om det overhovedet er noget for dig.

Det siger kunderne:

Vi er ikke de eneste, der er blevet positivt overraskede over, hvor effektivt det er at gøre rent med damp. Mange kunder hos Rennoa har delt deres oplevelser med damprenseren – og de bekræfter alle, at det er en investering, man ikke fortryder. Flere fremhæver især, at det er blevet muligt at holde både badeværelse og køkken rent uden kemi, hvilket er en kæmpe fordel for børnefamilier og allergikere.

Yderst tilfreds

Bæltet har bragt meget varme og lindring i vores lille hjem. Så klart en varm anbefaling!

Mellissa

Verificeret kunde hos Heatboost

Perfekt all-round behandling

Jeg er begyndt at bruge bæltet på mine skuldre, øvre ryg og lår. Der er mange muligheder, især med den der forlængerstrop. Så skønt!

Tina

Verificeret kunde hos Heatboost

Det virker!

Det her var lige hvad der skulle til for at komme mine evige rygsmerter til livs. Jeg kan mærke en kæmpe forbedring.

Caroline

Verificeret kunde hos Heatboost
Aurora Wellness PEMF terapi bælte

Aurora Wellness PEMF terapi belt

Luksusvalget

  • Infrarød sauna varme med kulfibervarmetråd
  • PEMF terapi
  • Stort bælte på 128 × 24 cm
  • Dyb, jævn varme – testens mest behagelige og jævne varme
  • Timer fra 5 til 60 min. uden auto-sluk undervejs
  • Skal i stikkontakten (80 W) – du sidder eller ligger imens
  • Ingen vibrationsmassage
  • Vejer 4 kg
  • 100 dages tilfredshedsgaranti
[REXULTZ id="11939"]

Aurora Wellness PEMF Terapi Bælte – luksusvalget

Pris: 1.995 kr. | Med ledning og PEMF terapi | Vibrationsmassage: nej

Det her er testens dyreste, og det mærker man både på godt og ondt.

Varmen er det bedste ved den. Den er dyb, jævn og bliver ved – du kan sætte timeren fra 5 til 60 minutter, og der er ingen auto-sluk efter et kvarter. Når jeg har haft en rigtig hård dag, og lænden bare skal have lov at være varm i en time, er det den her, jeg tager. Kulfibervarmetråden fordeler varmen mere ensartet end de billigere bælter, hvor man kan mærke, hvor varmeelementerne sidder.

Bæltet er også fysisk større: 128 x 24 cm og hele fire kilo. Det er ikke noget, du glemmer, du har på. Til gengæld ligger det tungt og godt om lænden på en måde, der i sig selv føles beroligende.

Så er der PEMF – pulserende elektromagnetiske felter. Det er den store forskel på papiret, og det er også der, jeg bliver mest forsigtig. Aurora skriver om alt fra detox til cellulite og immunforsvar. Jeg kan fortælle dig, hvad jeg oplevede: det føltes rart, og jeg sov godt de aftener, jeg brugte den. Om det er PEMF eller bare det, at jeg lå stille i en time med varme på ryggen, kan jeg ikke afgøre. Det ville være uærligt at påstå andet.

De to reelle minusser er ledningen og den manglende massage. Ledningen betyder, at du sidder eller ligger, mens du bruger den – punktum. Og efter at have haft vibrationsmassage i tre af de andre bælter savner jeg den her.

✅ Fordele:

  • Den mest behagelige og jævne varme i testen
  • Føles som varmen fra et saunatæppe, blot mindre omstændigt
  • Timer op til 60 minutter uden auto-sluk undervejs
  • Stort bælte, der dækker hele lænden og lidt til
  • Også perfekt om nakke og skuldre
  • 100 dages tilfredshedsgaranti
  • Solid og gennemført kvalitet

⚠️ Ulemper:

  • Skal i stikkontakten, så du er bundet til stedet
  • Ingen vibrationsmassage
  • Fire kilo er tungt, hvis du vil have den på og bevæge dig

🌟 Bedst til:

Dig, der vil sætte tid af til varmen som en fast rutine –  i sofaen om aftenen eller i sengen inden godnat. Til dig, som er nysgerrig på PEMF og alle de ekstra fordele du får med.

Se den bedste pris på PEMF infrarød sauna bæltet her
DeluxeCare HeatCare varmebælte med display og temperaturvisning i grader

DeluxeCare Heatcare

Populært valg

  • Trådløs, ca. 2 timers batteritid (5000 mAh)
  • Indbyggede afstivere giver reel støtte til lænden
  • Fem temperaturtrin fra 45 til 65 °C vist i grader på display
  • Tre vibrationsniveauer og låseknap mod utilsigtede ændringer
  • Maks. livvidde 150 cm med medfølgende forlængerflap
  • Vejer 715 g – mærkbart tungere end InfraBelt
  • Perfekt støtte og infrarød varme

DeluxeCare HeatCare – det populære valg

Pris: 699 kr. (normalpris 899 kr.) | Trådløs | Vibrationsmassage: ja

HeatCare er det bælte, der ligner mest et rigtigt lændebælte, og det er faktisk pointen. Der sidder afstivere i ryggen, så det ikke bare varmer – det støtter. Hvis din lænd har det bedst, når der er noget, der holder den på plads, er der en reel forskel her.

Betjeningen er den mest gennemtænkte i testen. Der er et stort display, hvor du kan se præcis hvilken temperatur du kører på – fem trin fra 45 op til 65 grader – og tre vibrationsniveauer. Og så er der en låseknap, så du ikke ved et uheld skruer op, når du læner dig tilbage i stolen. Det lyder banalt, indtil du har siddet i bilen og pludselig fået 65 grader på lænden.

Batteriet holder cirka to timer, og auto-sluk er sat til 30 minutter i stedet for InfraBelts 15. Det er behageligt, når man vil have en længere omgang.

Til gengæld vejer den 715 gram, hvilket er mærkbart mere end InfraBelt, og bæltet er lidt mere omstændeligt at få rigtigt på plads alene, netop fordi afstiverne gør det stivere. Selve bæltet er 120 cm, og der følger en forlængerflap på 30 cm med, så maks. livvidde er 150 cm.

Prisen er 100 kr. over InfraBelt. Hvad får du for de penge? Støtte og et bedre display. Hvad mister du? Lidt fleksibilitet og lidt lethed. For mig var det ikke pengene værd, men jeg forstår godt, hvorfor mange vælger den.

✅ FORDELE:

  • Indbyggede afstivere giver reel støtte til lænden
  • Præcis temperaturvisning i grader
  • Låsefunktion, så indstillingerne ikke ændres ved et uheld
  • 30 minutters auto-sluk
  • 100 dages tilfredshedsgaranti og 2 års garanti
  • Dansk familievirksomhed med hurtig levering

⚠️ ULEMPER:

  • Tungere og stivere end InfraBelt
  • Dyrere uden at varme mærkbart bedre
  • Sværere at få rigtigt på plads alene
  • Kun til lænd og krop – ikke velegnet til skulder eller knæ

🌟 BEDST TIL:

Dig med en lænd, der har brug for støtte og ikke kun varme. Og dig, der gerne vil kunne se præcis, hvilken temperatur du kører på.

Se den bedste pris på massagebæltet med infrarød varme her
[REXULTZ id="11940"]
DeluxeCare MobilityCare varmepude spændt om en skulder med strop

DeluxeCare

Bedst til skulder og knæ

  • Kun 290 g med stropper – testens mindste og letteste
  • Designet til skulder, albue og knæ, ikke til lænden
  • To stropper med (30 cm og 68 cm), oplades via USB-C
  • Tre varmetrin (45/55/65 °C) og tre vibrationsniveauer
  • Kan bruges under aktivitet, også på gåtur eller arbejdspladsen
  • Kan ikke maskinvaskes – tørres af med sprit

DeluxeCare MobilityCare – bedst til skulder og knæ

Pris: 699 kr. (normalpris 849 kr.) | Trådløs | Vibrationsmassage: ja

Den her skiller sig ud, for det er ikke et lændebælte. Det er en lille, blød pude på 240 gram med to stropper – en på 30 cm og en på 68 cm – som du spænder om et led.

Min mand har den dårlige skulder i vores hus, og han har brugt MobilityCare mest. Det, der gør forskellen, er formatet: fordi den er så lille og let, sidder den faktisk fast på en skulder uden at glide ned, hvilket de brede bælter simpelthen ikke gør. Vi prøvede at få InfraBelt til at sidde om skulderen, og det kan godt lade sig gøre, men det er en øvelse i tålmodighed. MobilityCare tager tyve sekunder.

Den kan bruges i bevægelse. Det lyder som marketing, men det er faktisk rigtigt – på laveste vibrationsniveau kan man gå en tur med den på knæet uden at mærke andet end varmen. Temperaturen kan sættes på 45, 55 eller 65 grader, og der er tre vibrationsniveauer plus en låseknap.

De to ting, du skal vide: Den dækker et lille område. Har du ondt i hele lænden, er det her ikke løsningen – det er en punktbehandling. Og den kan ikke vaskes i maskine. Bruger du den under træning, skal den tørres af med sprit, og over tid kan den godt begynde at lugte. Stropperne kan håndvaskes.

✅ Fordele:

  • Den eneste i testen, der specifik er lavet til skulder og knæ
  • Kun 290 gram med stropper – kan være i en taske
  • Kan bruges under aktivitet, også på gåtur
  • To stropper i forskellige længder følger med
  • Låsefunktion, så indstillinger ikke ændres i bevægelse

⚠️ Ulemper:

  • Dækker et mindre område – ikke egnet til hele lænden
  • Kan ikke maskinvaskes

🌟 Bedst til:

Dig med en enkelt dårlig skulder, albue eller et knæ. Ikke dig, der leder efter noget til lænden – der skal du vælge et af de brede bælter.

Læs mere om og se den bedste pris på MobilityCare her
[REXULTZ id="11940"]

Sådan har vi testet infrarøde varmebælter

For at give en fair og grundig vurdering har vi brugt alle fem bælter side om side over et par måneder – i de samme situationer, på de samme kropsdele og på skift, så vi kunne mærke forskellene frem for at læse os til dem. Vi har blandt andet vurderet:

  • Varmeeffekt: hvor kraftigt bæltet varmer, og om varmen fordeler sig jævnt eller sidder i striber
  • Opvarmningstid: hvor længe der går, fra man trykker på knappen, til man reelt mærker noget
  • Batteritid pr. opladning – og for modellerne med ledning: timerindstilling og auto-sluk
  • Vibrationsmassage: styrke, antal niveauer og hvor meget det larmer
  • Hvor godt bæltet sidder forskellige steder på kroppen: lænd, mave, skuldre og nakke, samt knæ og albue
  • Om man kan tage det på og justere det alene – uden at bede om hjælp
  • Betjening i praksis: display, knapper, låsefunktion og om man kommer til at skrue op ved et uheld
  • Kvalitet og holdbarhed af stropper, velcro, forlængere og opladerkabel
  • Vægt og fleksibilitet: kan man bevæge sig med det på, eller skal man sidde stille?
  • Rengøring og vedligehold – og om bæltet begynder at lugte over tid

Vi har testet i hverdagssituationer frem for under laboratorieforhold: i bilen, mens vi lavede mad, ved skrivebordet, på gåtur og i sofaen om aftenen. Det er en subjektiv test, og det skal du vide – vi har ikke målt gradtal med termometer, men vurderet, hvordan bælterne føles og fungerer i praksis.

Derudover har vi sammenholdt vores egne oplevelser med producenternes specifikationer, andre uafhængige tests og forbrugeranmeldelser, så vores vurderinger står mål med, hvad der ellers findes på markedet. Hvor vores erfaring afveg fra markedsføringen, har vi skrevet det direkte i anmeldelserne.

Varmebælter – Bedst til…

Bedst i test samlet set: HeatBoost InfraBelt
Fordi den kan bruges, når du rent faktisk har brug for den – ikke kun når du har tid til at sidde stille.

Bedst til prisen: HeatBoost InfraBelt
599 kr. mod 699, 1.200 og 1.995 kr. Den er både billigst og bedst, hvilket sker sjældnere end man skulle tro.

Bedst til lænden med støtte: DeluxeCare HeatCare
Afstiverne gør en reel forskel, hvis din ryg har brug for at blive holdt på plads.

Bedst til skulder, albue og knæ: DeluxeCare MobilityCare
Det eneste i testen, der er designet til led. De andre er lændebælter, uanset hvad man forsøger.

Bedst til lange varmesessioner: Aurora Wellness Infrarødt Sauna Bælte
En time med dyb, jævn varme uden auto-sluk hvert kvarter.

Bedst til dig, der vil prøve PEMF: Aurora Wellness PEMF Terapi Bælte
Dyrest, men også den eneste med den funktion.

Bedst til menstruationssmerter: HeatBoost InfraBelt
Fordi den kan sidde om maven under tøjet, mens du er på arbejde eller henter børn. Det er hele forskellen, når man har det skidt.

Bedst til bilen og lange køreture: HeatBoost InfraBelt
De to letteste og trådløse. Ingen af de tre andre giver mening bag et rat.

Sådan vælger du den rigtige infrarøde varmepude

Med ledning eller batteri?
Det er det vigtigste valg, og det er der, folk oftest fortryder. Batteri betyder frihed – du kan bevæge dig, lave mad, køre bil, sidde til møde. Ledning betyder dybere og længere varme uden hensyn til batteriniveau. Spørg dig selv, hvornår du reelt kommer til at bruge den. Hvis svaret er “når jeg endelig sætter mig ned om aftenen”, er ledning fint. Hvis svaret er “hele dagen”, er det batteri.

Har du brug for vibrationsmassage?
Det er ikke bare gimmick. Varme alene løsner op, men kombinationen af varme og vibration føles anderledes – mere som en massage og mindre som en varmedunk. Til gengæld larmer det lidt, og det kan være distraherende, hvis du vil sove med den. Tre af de fem bælter i testen har det.

Hvor på kroppen skal den bruges?
Et bredt bælte på 120-128 cm er lavet til lænd og mave. Det kan tvinges op over en skulder, men det sidder aldrig helt rigtigt. Skal du bruge det på skulder, albue eller knæ, skal du have en lille model med stropper. Vær ærlig omkring hvad dit egentlige problem er, inden du køber.

Temperatur og auto-sluk
De fleste ligger mellem 45 og 65 grader. 45 er behageligt til hele dagen, 65 er til når det virkelig gør ondt – og skal ikke bruges i timevis. Kig også på auto-sluk: 15 minutter er sikkert, men irriterende. 30-60 minutter er rarere, hvis du bruger den til at slappe af.

Livvidde
Tjek altid maks. livvidde og om der følger en forlængerstrop med. Flere af bælterne er lavet til en gennemsnitlig talje, og det er ærgerligt at opdage bagefter.

Infrarød varme kontra en almindelig varmepude
Infrarøde bælter bruger typisk bølgelængder omkring 660 og 850 nanometer, og det markedsføres som varme, der trænger dybere ind end en almindelig varmepude. Der findes forskning på infrarød varme, men den er ikke entydig, og det er langt fra så veldokumenteret, som producenterne får det til at lyde. Min praktiske oplevelse er, at varmen føles anderledes – mere gennemtrængende og mindre “brændende på huden” end en klassisk varmepude. Om det er fysikken eller bare bedre varmefordeling, skal jeg ikke kunne sige.

Min konklusion – vinderen er HeatBoost InfraBelt

Efter et par måneder med alle fem er der ét bælte, jeg griber efter uden at tænke over det: HeatBoost InfraBelt til 599 kr.

Ikke fordi den har flest funktioner – det har PEMF-bæltet. Ikke fordi den er mest gennemført bygget – der er HeatCare skarpere på display og støtte. Men fordi den er den eneste, der passer ind i en hverdag, hvor jeg sjældent sidder stille. Den varmer godt, massagen er dejlig, den er nem at tage på alene, og den koster mindst af dem alle. Det er en sjælden kombination.

Men jeg vil gerne være ærlig om, hvornår du skal vælge noget andet:

Har din lænd brug for støtte og ikke kun varme, er HeatCare de 100 kr. ekstra værd. Har du en dårlig skulder eller et knæ, er MobilityCare det eneste rigtige valg – de brede bælter kan ikke løse det. Og vil du have lange, dybe varmesessioner som en fast aftenrutine, giver Aurora Wellness PEMF Infrarødt Sauna Bælte dig masser af varme og welness.

PEMF-bæltet til 1.995 kr. kan jeg kun anbefale, hvis du specifikt er ude efter PEMF og har besluttet dig for at investere i det. Varmen alene retfærdiggør ikke prisforskellen.

Mit råd, hvis du er i tvivl: Start med InfraBelt. Den er billig nok til, at du kan finde ud af, om varmebælter overhovedet er noget for dig, uden at det gør ondt i budgettet. Virker det for dig, ved du bagefter meget bedre, hvad du eventuelt vil opgradere til PEMF bæltet fra Aurora.

Model Bedst til Pris Strøm Massage Varme Vægt Auto-sluk
HeatBoost InfraBelt
BEDST I TEST
Hverdagsbrug i bevægelse 599 kr. Batteri (ca. 3 t) Ja, flere niveauer 660 + 850 nm Let 15 min.
DeluxeCare HeatCare Lænd med støtte 699 kr. Batteri (ca. 2 t) Ja, 3 niveauer 45–65 °C 715 g 30 min.
DeluxeCare MobilityCare Skulder, albue, knæ 699 kr. Batteri (USB-C) Ja, 3 niveauer 45/55/65 °C 290 g
Aurora Infrarødt Sauna Bælte Lange varmesessioner 1.200 kr. Ledning (80 W) Nej Kulfiber, 1 zone 4 kg Timer 5–60 min.
Aurora PEMF Terapi Bælte
LUKSUSVALGET
PEMF + dyb varme 1.995 kr. Ledning (80 W) Nej (PEMF i stedet) Kulfiber, 1 zone 4 kg Timer 5–60 min.

.

Læs også

 

❓ FAQ – ofte stillede spørgsmål om varmepuder og varmebælter

Ofte stillede spørgsmål om infrarøde varmepuder

Hvad er forskellen på en infrarød varmepude og en almindelig varmepude?

En almindelig varmepude varmer huden op udefra. En infrarød varmepude bruger typisk bølgelængder omkring 660 og 850 nanometer, som markedsføres som varme, der trænger dybere ind i vævet. Forskningen på området er ikke entydig, men i praksis oplever de fleste – inklusive mig – at varmen føles mere gennemtrængende og mindre brændende på huden. Den største praktiske forskel er dog formatet: et bælte følger med kroppen, hvor en klassisk varmepude ligger stille.

Er vibrationsmassage bedre end varme alene?

Det afhænger af, hvad du er ude efter. Varme alene føles roligt og dybt og er bedst, hvis du vil slappe af eller sove. Kombinationen af varme og vibration føles mere som en massage og er bedre til at løsne op i spændte muskler efter en hård dag. Vibrationen larmer en anelse, så vil du bruge bæltet til at falde i søvn med, er varme uden massage rarest.

Kan man bruge et varmebælte til menstruationssmerter?

Ja, og det er faktisk en af de bedste anvendelser. Bælterne kan spændes om maven i stedet for lænden. Fordelen ved en trådløs model er, at du kan have den på under tøjet, mens du er på arbejde eller henter børn, i stedet for at ligge på sofaen med en varmedunk. Varme lindrer ikke årsagen, men mange oplever, at det gør ubehaget nemmere at holde ud.

Hvor længe kan man have et infrarødt varmebælte på?

De fleste modeller slukker automatisk efter 15 til 30 minutter, og det er en fornuftig sikkerhedsgrænse ved høje temperaturer. Bælter med ledning har typisk en timer på op til 60 minutter. Ved de høje temperaturer omkring 65 grader bør du holde dig til korte sessioner, mens 45 grader sagtens kan bruges længere. Lyt til huden – bliver den rød eller ubehagelig varm, så skru ned.

Hvem bør ikke bruge et infrarødt varmebælte?

Producenterne fraråder brug ved graviditet, pacemaker eller andre elektroniske implantater, hjerte- og kredsløbssygdomme, feber, blødersygdom og åbne sår i brugsområdet. Har du forhøjet blodtryk, er nyligt opereret eller er i tvivl af andre grunde, så spørg din egen læge, inden du bruger bæltet. Børn bør ikke bruge dem uden opsyn.

Er et varmebælte med batteri eller ledning bedst?

Batteri er bedst, hvis du vil bruge bæltet, mens du laver noget – i bilen, i køkkenet eller på kontoret. Ledning er bedst, hvis du vil have længere og mere ensartet varme og alligevel sidder stille imens. I min test var friheden fra en ledning den enkeltfaktor, der gjorde størst forskel i hverdagen.

Kan et bredt varmebælte bruges på skulderen?

Det kan lade sig gøre, men det sidder sjældent godt. De brede bælter er 120-128 cm og lavet til lænd og mave, og de har tendens til at glide ned fra en skulder. Skal du behandle skulder, albue eller knæ, er du bedre tjent med en lille model med stropper, som er designet til led.

Læs også…

Bedste tyngdedyne

Bedste tyngdedyne

Har du eller dit barn svært ved at finde ro? Så kan en tyngdedyne være en idé. Læs anmeldelser af bedste tyngdedyne til baby, børn og voksne

læs mere
Bedste robotstøvsuger med gulvvask

Bedste robotstøvsuger med gulvvask

Robotstøvsuger med gulvvask Bedst i test! Vi har testet – Læs vores erfaringer og find den bedste robotstøvsuger med gulvvask til dit behov. Læs om Neatsvor, iRobot og roomba robotstøvsuger.

læs mere
Bedste Proteinpulver 2026

Bedste Proteinpulver 2026

Vi har testet markedets bedste proteinpulver og protein shakes. Se vores favoritter – og hvor meget protein du egentlig har brug for om dagen

læs mere
Bedste massagepistol

Bedste massagepistol

Se test af massagepistoler og læs om de bedste massage pistoler i 2026. Muskelmassage pistol til hjemmebrug -> find bedste massage gun her.

læs mere
Bedste måltidskasser

Bedste måltidskasser

Gør hverdagen lettere med nem madlavning og slip for indkøb og planlægning. Vi har testet. Få overblik over de bedste måltidskasser og sammenlign Hello fresh, Skagenfood, Aarstiderne m.fl.

læs mere

Find nemt netop det produkt, du ønsker at læse anmeldelser af:

Copyright © 2026 Bedstefamilieliv.dk